Hug til havplan: Truer hummerfiskeriet og Læsø Fiskeindustri

Regeringens havplan møder heftig kritik fra fiskeriorganisation, der frygter for fremtidens fiskeri af jomfruhummer omkring Læsø.
Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Politiken/Ritzau Scanpix

Med planerne om opsætning af havvindmøller i et område med afgørende fiskeri af jomfruhummer nord for Læsø, lægger regeringens udspil til en havplan alvorligt pres på jomfruhummerfiskeriet. Sådan lyder kritikken af energiplanerne fra Danmarks Fiskeriforening, skriver Altinget.

I et høringssvar til havplanen peger fiskeriforeningen på en direkte kollision mellem energiplanerne i et vigtigt område for fiskeriet af jomfruhummer nord for Læsø, fordi store områder planlægges udlagt til energi, lyder det fra formanden i Danmarks Fiskeriforening.

"Med den nuværende havplan er der stor sandsynlighed for, at hummerfiskeriet fra Læsø og Læsø Fiskeindustri må lukke. Det område er helt afgørende for Læsø Fiskeindustri, der er Læsøs største virksomhed og en af Europas største hummeeksportører," siger Svend-Erik Andersen til Altinget.

I forvejen har pandemien været ekstrem hård kost for Læsø Fiskeindustri, der er en af verdens største aktører indenfor jomfruhummer, idet salget af delikatessen i stor stil er målrettet turisme- og restaurantionssektoren i Sydeuropa.

På grund af de store udfordringer på markedet dykkede selskabets omsætning sidste år med 175 mio. kr. til en samlet 2020-omsætning på 227,7 mio. kr. og et underskud på 18,4 mio. kr.

Minister diskuterer videoovervågning med fiskere 

Pandemi flår 175 millioner ud af Læsø Fiskeindustris omsætning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter