Myndigheder: 27 ton torsk bør koste kvotekonge en halv million

Alene tre kvoteoverskridelser burde kunne udløse en bøde på omkring en halv million kroner til storfiskeren Henning Kjeldsen, viser interne dokumenter. Ifølge sagens anklageskrift har storfiskeren været involveret i hundredvis af ulovlige omgåelser af kvotereglerne.
Foto: Joachim Adrian
Foto: Joachim Adrian

Lidt under 27 ton torsk kan potentielt koste storfiskeren Henning Kjeldsen op mod en halv million kroner.

Det fremgår af en tillægsanmeldelse mod den danske storfisker fra Fiskeristyrelsen, som FødevareWatch har fået aktindsigt i.

Her fremgår det, at styrelsen vurderer, at der i forbindelse med en virksomhedsovertagelse har været tale om en overtrædelse af lofterne for Fartøjskvoteandele – såkaldte også kaldet FKA – på torsk ved tre kvotetransaktioner i henholdsvis Kattegat, Skagerrak samt Østersøen og Bælterne.

"Jeg skal derfor i hen hold til den beskrevne overtrædelse anmode Politiet om, at der hos anmeldte nedlægges en supplerende påstand om en bøde på ikke under kr. 461.241,-," lyder konklusionen fra Fiskeristyrelsens vicefiskeriinspektør i dokumentet.

Dokumentet er dateret 11. januar 2019 og adresseret til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet – i folkemunde også kendt som Bagmandspolitiet.

Henning Kjeldsen tager til genmæle: "Jeg vil ikke plukke dem" 

Henning Kjeldsens navn er ekstraheret fra sagens dokumenter. Det fremgår imidlertid, at der er tale om en anmeldelse foretaget 21. december 2017.

Ifølge en tidligere redegørelse fra Kammeradvokaten – som også indgår i bevisførelsen mod storfiskeren fra Skagen – indgav styrelsen en anmeldelse af "yderligere forhold" i december 2017 i forbindelse med sagen mod Henning Kjeldsen.

Dertil kommer, at bl.a. en ansat ved politiet, som også har været involveret i Henning Kjeldsen-sagen, samtidig er nævnt i de nu udleverede dokumenter.

Alt om kvotesagen 

Hundredvis af transaktioner

Kvotekombinationer for de berørte områder fremgår dog i forbindelse med et forhold i anklageskriftet, der omfatter Henning Kjeldsen. Det er uklart, hvorvidt anmeldelsen er taget til følge i sagens anklageskrift, men kan potentielt give en indikation på, hvordan en bødestraf for kvotebrud kan se ud for storfiskeren.

Alene oversigten over påståede ulovlige kvoteoverskridelser udgør omkring halvdelen af det næsten 70 sider lange anklageskrift i sagskomplekset mod storfiskeren. Kvotetransaktioner forbundet med anklagepunkter mod storfiskeren selv omfatter mere end 220 transaktioner.

Et kompleks, hvor de ti tiltalte ifølge anklagemyndigheden burde straffes med bøder og konfiskationer for 232 mio. kr. heraf omkring 103 mio. kr. fra Kjeldsens egne selskaber.

Alle ti nægter sig skyldige.

Som tidligere beskrevet af FødevareWatch lød meldingen fra de fremmødte anklagere dog allerede i sagens første dage, at konfiskationsbeløbet ville blive mindre.

"Jeg kan ikke sige, hvor meget det vil blive nedsat endnu, men jeg skal varsle det," sagde senioranklager Ane Kallmayer Bach ved Retten i Holstebro.

Foruden påstand om bødestraf og konfiskationer ønsker anklagemyndigheden samtidig at frakende Henning Kjeldsens ret til at drive erhvervsfiskeri.

FødevareWatch har i forbindelse med denne artikel forsøgt at få bekræftet hos anklagemyndigheden, hvorvidt de konkrete kvotetransaktioner indgår i sagskomplekset mod Hennig Kjeldsen. Det har ikke været muligt at få spørgsmålet afklaret ved deadline for denne artikel.

Kvotesagen kan få vidtrækkende konsekvenser for fiskeindustrien 

Fuldmagter, mails og håndskrevne noter tegner billede af storfiskers kontrol

Forsvaret angriber centralt punkt i kvotesag: "Det er en konstruktion til lejligheden" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Photo: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter