Hvis storfiskeren Henning Kjeldsen læser denne artikel, vil han næppe være begejstret over, hvor den begynder.

"Skal vi virkelig tale om det," svarer han i retten med en snert af irritation i stemmen.

Han sidder i vidneskranken ved Retten i Holstebro. Han er den påståede hovedmand i en sag om omfattende svindel med kvotekoncentrationsreglerne. Han nægter sig skyldig. Der er ikke umiddelbart nogen vej udenom at svare.

Spørgsmålet lyder: Hvor stor var hans friværdi i midten af 2010'erne.

"Dengang vi spaltede (fiskeriselskabet Gitte Henning A/S, red.), havde vi 1,8 mia., så dengang havde vi nok 1,5," svarer Henning Kjeldsen med henvisning til spaltningen af fiskeriselskabet omkring udgangen af 2020.

Storfiskerens friværdi ville dermed svare til en femtedel af alle udlån i hele Vestjysk Bank ved udgangen af samme år.

Alt om kvotesagen

Henning Kjeldsen virker ikke selv synderlig glad for at tale om det. Men – bemærker hans forsvarsadvokat Olaf Koktvedgaard – det kan måske "anskueliggøre", hvorfor 100 mio. kr. fra eller til ikke betyder helt det samme for Henning Kjeldsen som for mange andre.

"Nah," svarer storfiskeren på drevet jysk;

"Jeg kan godt lide, at pengene de arbejder."

Kunne nærmest ikke købe en pakke cigaretter

Skærer man gennem jysk underdrivelse og jantelov, virker det at kalde Henning Kjeldsen driftig lidt, som at kalde fodboldspilleren Lionel Messi "en gut, der kan sparke til en bold". Gennem gode år omkring årtusindskiftet samlede storfiskeren kvoter, der blev bogført til ca. 760 mio. kr. i 2017 – samme år som Fiskeristyrelsen meldte storfiskeren til politiet.

Forløbet er tidligere blevet beskrevet i bogen "Guldjyderne" af journalist og forfatter Søren Jakobsen, der placerer den nordjyske erhvervsfisker i den absolutte rigdomselite. Udviklingen er bl.a. sket i takt med, at den danske storfisker har holdt en stram forretningspolitik om at lade pengene blive i virksomheden, der nu indgår i sagskomplekset imod ham.

Henning Kjeldsen medvirker ikke selv i Søren Jakobsens bog.

Han holder sig generelt fra medierne. Det understreges bl.a., da en lokal journalist på retssalens tilhørerrækker bemærker, at hvis Henning Kjeldsen siger mere end fem sammenhængende ord, er det noget, man gerne vil høre om.

Under torsdagens afhøring begynder ordene dog alligevel at flyde i rigt mål – eller i hvert fald til tider tre-fire sætninger ad gangen – da anklagemyndigheden har afsluttet sin afhøring. Hans egen advokat tager over, og gennem spørgerækken sætter Henning Kjeldsen selv lidt ord på sin vej til velstand.

Den begynder omkring den i dag omdiskuterede liberalisering af det danske kvotesystem i begyndelsen af nullerne. Op til dette punkt har Kjeldsen-familiens finanser ifølge storfiskeren stået i en væsentligt anden situation end i dag.

"Vi kunne nærmest ikke engang købe en pakke cigaretter i vores eget navn, så fattige var vi," siger Henning Kjeldsen, som dog så en ny mulighed i det barslende kvotesystem.

Den vordende storfisker går i banken. Han får lidt rygvind og kan opkøbe de første kvoteandele og får dermed lagt kimen til det, som siden er blevet milliardforretning med nogle af landets mest effektive fiskefartøjer.

"Vi var jo nogle af de første," konstaterer Henning Kjeldsen i dag i vidneskranken.

"Når vi var til generalforsamling oppe i PO'en (brancheorganisationen Danmarks Pelagiske Producentorganisation, red.), så sagde de, "vi kommer aldrig til at betale 5 kr. for sild" – så tænke vi "fint". Så har vi frit marked," siger han og fortsætter:

"I dag koster de over 50 kr."

Efter flere års efterforskning: Kvotesagen i fire nedslag 

Hånd og halsret

Henning Kjeldsens tur i banken lader til at være sigende for livsbanen, som følger. Gennem den verserende straffesag, har storfiskeren gang på gang lagt vægt på, at når han gennem årene har udlånt millioner i kvoter og anpartskapitaler, har det været for at hjælpe gamle venner til et godt otium og unge mennesker på søen.

Forklaringen er fra anklagemyndighedens side blevet mødt med bl.a. dokumenter fra ransagninger, købsaftaler og fuldmagter, som tilsammen har sikret Henning Kjeldsen rettigheder til at agere som direktion, købe og sælge værdier samt optage lån i de unge fiskeres selskaber.

Dertil kommer, at storfiskeren ifølge dokumenterne kunne købe netop de unge fiskere ud af selskaberne til prisen på anpartskapitalen, uagtet om virksomheden var blevet mere værd.

Fuldmagter, mails og håndskrevne noter tegner billede af storfiskers kontrol 

Fiskerne, der ejer de berørte fiskeriselskaber, er i dag tiltalte i komplekset, hvor de ifølge anklagemyndigheden skulle have fungeret som stråmænd for Henning Kjeldsen. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om millionkonfiskationer, bøder og dertil have Henning Kjeldsen frakendt retten til erhvervsfiskeri.

Dokumenterne talte ifølge professor emeritus ved Aalborg Universitet og ekspert i økonomisk kriminalitet, Lars Bo Langsted, sit eget klare sprog.

"Det lyder som et klassisk eksempel på stråmandsvirksomhed. Reelt lyder det til, at han har sikret sig indflydelsen på driften af selskabet," vurderede Lars Bo Langsted til FødevareWatch tidligere på måneden.

Den unge og den gamle fisker

Selv begrunder storfiskeren selskabskonstruktionerne med, at han skulle have sikkerhed for den investering, han havde foretaget. Gennem de to dages afhøring gjorde Henning Kjeldsen det gang på gang klart, at hvis en af de påståede stråmænd ville ud af arrangementet eller ikke klarede det som selvstændig, skulle storfiskeren kunne anvise en ny direktør.

På den måde agerede Henning Kjeldsen lidt som en bank for de unge fiskere.

Den måde havde det jo altid foregået på, forklarede han fra vidneskranken. Da han selv flyttede til Thyborøn, var der jo også en fisker med 15 både.

"Det var sådan noget, man snakkede om i de små samfund," siger Henning Kjeldsen og fortsætter:

"Og dem som havde de her både, var der halvpart i og så lånte de pengene til den anden fiskerne."

Kvotesagen kan få vidtrækkende konsekvenser for fiskeindustrien 

Det var den gamle fisker, der lånte pengene til den anden fisker. Modellen med at låne penge ud er altså ikke en, som han havde fundet på, spørger hans forsvarsadokvat.

"Nej, det er det i hvert fald ikke," siger Henning Kjeldsen.

Bankerne havde altid været lidt tilbageholdende med at låne så store beløb ud – særligt, hvis der var en risiko for, at en mand "ikke havde evnerne", forklarer han.

På den måde gik Henning Kjeldsen efter eget udsagn ind som sparringspartner og købmand, og ved at pulje alt fra indkøb til fangster kunne han hjælpe unge fiskere og gamle venner. Hans arbejde er hans hobby, og når han alligevel er oppe klokken 04.00 om morgenen, er det første sted, han opsøger, de danske kvotepuljer.

"Så kan du jo få gaflet dem (kvoterne, red.), inden de andre får søvnen ud af øjnene," forklarer Henning Kjeldsen og tilføjer, at hvis han ved en af de fiskere, han har støttet finansielt, mangler 20 ton torsk, er det jo om at slå til.

Han har været lidt som en brugsforening for de mange fiskeriselskaber, medgiver han, da hans forsvarer spørger. Han har heller ikke haft en fortjeneste på de mange lånearrangementer.

"Jeg vil ikke plukke dem, for de skal have en chance for at komme godt ind i fiskeriet," siger Henning Kjeldsen.

Hvad har du fået fra de rederier, som du har hjulpet, spørger Olaf Koktvedgaard.

"Det er egentligt ikke så meget, for jeg har jo Gitte Henning, som jeg lever af," svarer Henning Kjeldsen og tilføjer:

"Og jeg har jo til at gå ud og købe et par strømper, hvis det er det."

Forsvarets afhøring af Henning Kjeldsen fortsætter fredag d. 26. marts.

OVERBLIK: Forstå kvotesagens persongalleri 

Retsopgør mod kvotekonge får grønt lys 

Henning Kjeldsen bliver den eneste "kvotekonge" på anklagebænken