Norsk laksearving hiver milliarder i land

Salmar-arvingen Gustav Magnar Witzøe tjente sammen med sit investeringsselskab Kvarv AS mere end 1,6 mia. kr. sidste år.
Foto: PR / Salmar
Foto: PR / Salmar
af SIMON AABECH

2019 var endnu et godt år for en af verdens yngste dollarmilliardærer, den 27-årige nordmand Gustav Magnar Witzøe.

Som leder af investeringsselskabet Kvarv AS, fik Witzøe 1,63 mia. kr. ind på bundlinjen efter skat.

Resultatet er en smule lavere end i 2018, hvor man tjente 1,77 mia. kr.

Det skriver E24.

Kvarv AS havde i 2019 en omsætning på 12,77 mia. kr., hvilket er en stigning fra året forinden, hvor omsætningen lød på 12,16 mia. kr.

Witzøe er arving til lakseopdrætsselskabet Salmar, og ejer 97 pct. af aktierne i Kvarv AS.

Investeringsselskabet kontrolleres af Gustav Magnar Witzøes far, Gustav Witzøe, der har majoriteten af A-aktier, som giver ham stemmeret i bestyrelseslokalet.

"Vi er mere optagede af de langsigtede strategiske muligheder i stedet for at bruge tiden på at nå kortsigtede mål", skriver faren Gustav Witzøe til E24.

Den unge nordmand har meget at takke sin far for.

Witzøe senior stiftede Salmar tilbage i 1991 og gjorde det til en milliardforretning.

I 2006 overførte han næste alle aktier i selskabet til sin søn.

Laksemilliardærer sidder tungt på norsk rigmandsliste

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter