Svineproducenter kalder Danish Crown-regnskab for uacceptabelt

Organisationen Danske Svineproducenter er langt fra enig i, at Danish Crowns regnskab for første halvår kan betegnes som acceptabelt. "Det løber os koldt ned ad ryggen," udtaler formanden blandt andet.

Som reaktion på, at Danish Crown onsdag frokost udsendte regnskabstal for første halvår af det skæve 2018/19-regnskabsår har organisationen Danske Svineproducenter reageret med sin egen meddelelse, hvori de udtrykker deres udtilfredshed med den økonomske udvikling i slagterikoncernen

"Det løber os koldt ned ad ryggen. Er det nu igen os, der skal betale prisen?," indleder formand Kim Heiselberg kommentaren, hvor der særligt reageres på den sidste del af regnskabsmeddelelsen.

Asiatiske problemer med svinepest smitter af i Danish Crown-regnskab

Her hed det, at Danish Crown for hele 2018/19 regnskabsåret forventer "et ordinært driftsresultat, der er bedre end sidste år."

"Halvårsresultatet er dårligere end resultatet for første halvår sidste år, så hvis Danish Crown forventer et bedre resultat end sidste år, har slagteriet meget at indhente. Det giver mig grund til at frygte, at redskabet bliver en notering, der ikke er konkurrencedygtig ift. udlandet," udtaler Kim Heiselberg.

Videre hæfter han sig ved, at noteringen i Danish Crown er steget med 2,30 kr., svarende til 25 pct. siden 1. april, og at den tyske notering stadig er "flere hestehoveder foran den danske notering." Der er ifølge organisationens beregninger meget langt til målsætningen i 4WD-strategien, hvor man vil ligge 60 over det vægtede noteringsgennemsnit i de europæiske markeder.

Ifølge Danske Svineproducenter lå slagteriet i første kvartal 37 øre under EU-indekset, og i indeværende kvartal kommer noteringen ifølge beregningerne til at ligge knap 90 øre under den tyske afregning og knap 60 øre under EU-estimatet.

"Danish Crown kalder halvårsresultatet for acceptabelt. I Landsforeningen kalder vi det for uacceptabelt. Det kan ikke være et acceptabelt resultat, når det er faldet i forhold til samme halvår sidste år. Det er derimod særdeles urovækkende, for det lavere driftsresultat fremkommer på trods af en omsætning, der er steget. Det vil sige, at koncernen på trods af opkøb af virksomheder, der ifølge slagteriet forklarer den stigende omsætning, alligevel ikke har været i stand til at øge sit resultat. Det illustrerer tydeligt, hvor vanskeligt, det er at drive slagteri," udtaler Kim Heiselberg.

Brancheorganisation: Svinepesten vil gavne kyllingesalg

Danish Crowns konkurrenceevne sat tilbage på ny 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter