DF-formand er dødtræt af klimahysteri og taler landbrug op

Borgerne må spise, hvad de vil, mener Kristian Thulesen Dahl, der taler for at frede landbrug i debatten.
Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen
Foto: Ritzau Scanpix/Mads Claus Rasmussen
AF RITZAU

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er dødtræt af "klimahysterisk" valgkamp og taler for at frede dansk landbrug i klimadebatten.

I valgkampen, der tirsdag er en uge gammel, har politikerne travlt med at overgå hinanden, når det gælder klima og miljø, siger han til DR Nyheder.

"Det er blevet for klimahysterisk. Vi bliver nødt til at få noget fornuft ind i situationen, for vi er et gammelt landbrugsland, og vi har brug for landbruget," siger Kristian Thulesen Dahl.

Som et led i valgkampen besøgte han mandag et landbrug ved Holstebro i Midtjylland.

På bedriften arbejdes der målrettet med at reducere metanudslippet fra køerne ved hjælp af blandt andet et biogasanlæg samt særligt foder.

I valgkampens hede glemmer partierne, at dansk landbrug i forvejen gør meget for at blive mere klimavenligt og er blandt verdens mest klimaeffektive landbrugsproduktioner, påpeger DF-formanden.

"Jeg er dødtræt af, at den her valgkamp er gået ud i grøn, grønnere, grønnest. Det er nærmest overbudspolitik, vi ser. Men vi glemmer, hvor vi kommer fra som land. Vi er et gammelt, stolt landbrugsland, der producerer fødevarer af meget høj kvalitet. Men det er nærmest kastet ud med badevandet, fordi vi nu skal diskutere klima på en fordømmende måde," siger Kristian Thulesen Dahl til DR Nyheder.

Han mener, at vi skal diskutere, hvordan landbruget kan blive så klimabevidst som muligt, men at vi fortsat skal have mælkeproduktion, køer og grise.

Så længe man køber dansk, behøver man ikke have dårlig samvittighed ved køledisken, når man er ude at handle.

Han orker ikke et samfund, hvor folk peger fingre ad hinanden, fordi man "tager noget oksefars til hakkebøffer".

Indhold af en ny klimalov splitter oppositionen

Her er DI's ønskeseddel til en kommende regering

En stribe af partiledere kommer med udstrakt hånd til landbruget om opkøb af landbrugsjord

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter