Skotsk regering bekræfter kogalskab i Aberdeen

Et tilfælde af BSE, der er kendt som kogalskab, er bekræftet på et landbrug i Aberdeenshire.
Foto: RITZAU SCANPIX/ Mads Claus Rasmussen
Foto: RITZAU SCANPIX/ Mads Claus Rasmussen
AF RITZAU/REUTERS

Der er konstateret et tilfælde af kogalskab nær Aberdeen. Det oplyser den skotske regering. 

"Der er bekræftet et tilfælde af BSE, der er kendt som kogalskab, på et landbrug i Aberdeenshire," hedder det i en officiel erklæring i Edinburgh.

Der er indført en karantænezone omkring den ramte farm, hvor inspektører forsøger at finde frem til smittekilden.

Der er ingen fare for mennesker, hedder det i regeringens erklæring. 

"Jeg har aktiveret den skotske regerings beredskabsplan for at beskytte landbruget," siger den skotske landbrugsminister, Fergus Ewing.

Siden november 1986 og frem til november 2002 oplevede Storbritannien over 180.000 tilfælde af kogalskab (BSE).

BSE har kostet de britiske skatteborgere milliarder af kroner, men sygdommen kan også at have kostet mange menneskeliv.

BSE sættes i forbindelse med den menneskelige variant Creutzfeldt-Jakob sygdom.

Ifølge FN-verdensorganisationen WHO oplevede Storbritannien 129 tilfælde af Creutzfeldt-Jacobs sygdom fra oktober 1996 til november 2002.

Kina åbner for fransk oksekød

Britisk oksekød nærmer sig grønt lys i Kina

Frygt for kogalskab i Frankrig kan lamme eksport for næsten 7 milliarder

Nye eksportmuligheder i Asien efter kogalskabspanik

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også