Taiwan åbner op for import af britisk svinekød

En ny handelsaftale med Taiwan skal sikre de britiske svineproducenter "et kærkomment boost," lyder det fra Storbritanniens fødevareminister.
Foto: Janus Engel/Ritzaufoto/Arkiv
Foto: Janus Engel/Ritzaufoto/Arkiv

De britiske svinebønder kan snart se frem til at levere kød til forbrugerne i Taiwan.

Ifølge Globalmeatnews giver det sydøstasiatiske land grønt lys for svinekødsimport fra Storbritannien i en ny aftale mellem de to landes regeringer.

Mediet skriver, at aftalen vil have en værdi på 50 mio. britiske pund henover de næste fem år. Det svarer rundt regnet til 83,3 mio. kr. årligt.

Samlet eksporterer den britiske svinesektor ifølge mediet for 290 mio. britiske pund om året.

Den britiske fødevareminister George Eustice glæder sig naturligvis over aftalen.

"At dette marked nu bliver tilgængeligt er fantastiske nyheder for vores landmænd og producenter, og vil give et kærkomment boost til svinesektoren," udtaler han.

I oktober etablerede Danish Crown et mindre salgskontor i netop Taiwan i et samarbejde med koncernens datterselskab ESS-Food.

Nyt sydøstasiatisk kontor understreger Danish Crowns vækstambitioner

Stort Danish Crown-selskab rykker hovedkvarteret til Axelborg

Friland vil skubbe markedet i gang efter år med underforsyning

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også