Stort Danish Crown-selskab rykker hovedkvarteret til Axelborg

Danish Crowns store eksportselskab Ess-Food rykker teltpælene op i større rokade.
Foto: Ritzau Scanpix/Mik Eskestad
Foto: Ritzau Scanpix/Mik Eskestad

Ess-Food, der er eksportselskab for Danish Crown, flytter hovedkvarteret fra virksomhedens nuværende faciliteter i Brøndby til Axelborg.

Det fortæller Morten Holm, der er adm. direktør i Ess-Food, i en pressemeddelelse.

"Lokalerne på Axelborg egner sig særdeles godt til en eksportvirksomhed som Ess-Food. Vi har ofte besøg fra f.eks. internationale kunder og leverandører, og vores erfaring viser, at de ofte foretrækker at mødes i København," siger han og fortsætter:

"Med Landbrug & Fødevarer i samme hus vil der være mulighed for betydelige synergier, da vores samarbejde i forhold til veterinære og handelsmæssige spørgsmål og udfordringer, er ganske stor."

Med flytningen følger 65 af Ess-Foods 110 medarbejdere i Danmark. I alt beskæftiger selskabet 370 medarbejdere og har ifølge selskabets hjemmeside en omsætning på 5,1 mia. kr. Ess-Food solgte desuden 600.000 tons fødevarer på verdensplan i 2016.

Rykker i tidligere DLG-lokaler

Eksportselskabet, der sælger og distribuerer frosne og ferske fødevarer til hele verden, rykker ind i en del af de lokaler, som grovvarekoncernen DLG forlader i forbindelse med, at grovvarekoncernen bygger et nyt hovedkvarter i Fredericia.

Ikke overraskende bringer nyheden om Ess-Foods indlogering på Axelborg smilet frem hos Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer, der er ejer af Axelborg.

"Erhvervets historie på Axelborg går mange år tilbage. Derfor glæder det mig meget, at en af vores store eksportvirksomheder flytter ind. Med Ess-Food i huset sender vi endnu en gang et klart signal om, at Axelborg fortsat er det fysiske udgangspunkt for fødevareerhvervets politiske interessevaretagelse," siger han.

Flytningen gælder fra den 1. august i år.

Øget fokus på Sydøstasien

I oktober fortalte direktør i Ess-Food, Morten Holm, til FødevareWatch, hvordan selskabet vil øge fokusset på de Sydøstasiatiske markeder med etableringen af et nyt hovedkontor i Ho Chi Minh City i Vietnam, samt to mindre salgskontorer i Manila i Filippinerne og i Taiwan.

Satset er et samarbejde med moderkoncernen Danish Crown og skal foruden de tre lande også sætte yderligere fut i salget i Thailand.

Foto: Mathies Hvid Toft
Foto: Mathies Hvid Toft

"Vi har handlet i de fire lande i Sydøstasien i mange år, men nu har markederne nået en modenhed, der gør det relevant at etablere os med nogle platforme i dem. De skal bringe os tættere på markederne generelt, kunderne og forbrugerne," fortalte Morten Holm.

I forlængelse af Danish Crowns 4WD-strategi fra 2016 vil det nye hovedkontor samt de to satellitkontorer servicere hele koncernen.

Stort frasalg holder bunden oppe i Danish Crown

Danish Crown-selskab køber op i Afrika

Danish Crown-datter lirker døren op til nyt indisk eventyr

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også