Drømmen er at gøre Glænø til en økologisk ø

Kvægavleren Henrik Terkelsen vil gerne gøre hele Glænø økologisk inden for ti år - det er i hvert fald drømmen.
Foto: POLFOTO
Foto: POLFOTO

På den sydsjællandske ø Glænø overtager kvægavleren Henrik Terkelsen tyrekalve, som er til overs fra økologisk mælkeproduktion. Normalt ender tyrekalvene fra den del af branchen med at blive aflivet, men i stedet feder Henrik Terkelsen dem op og sælger kødet til enten private kunder eller københavnske restauranter.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis, der også oplyser, at den 71-årige kvægavler intet vidste om faget, da han overtog gården på Glænø for 17 år siden. En ting var Henrik Terkelsen dog klar over - og det var, at økologi skulle spille en stor rolle på både hans gård og på øen - hvis det stod til ham.

"Drømmen er at få udviklet det her, så der kommer så meget fokus på bæredygtighed, dyrevelfærd og biodiversitet som muligt. Jeg håber, at langt den overvejende del af jorden på Glænø er økologisk om ti år," siger kvægavleren til Frederiksborg Amts Avis.

Han omlagde selv gården til økologi, da han overtog den i 2001. Dertil mener kvægavleren, at det er spild af ressourcer set med energi-, CO2- og samfundsmæssige øjne at aflive kalve på grund af køn. Han har lige nu 51 jerseykalve samt otte ammekøer, fremgår det.

Tørke giver flere danske økologiske bøffer i kølediskene

Danske vinproducenter går økovejen

Stor økolog erklæret konkurs

Økologisk familiedynasti vil tilbage i topform inden året er omme  

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også