Slagteri bag skandaleramt grisekoncept politianmeldt

Det slagteri, der har leveret såkaldte "Genz-Grise" til den politianmeldte kødgrossist Genz Kød, bliver også politianmeldt.
Foto: Ritzau.
Foto: Ritzau.

Hvidebæk Slagteri bliver anmeldt til politiet for vildledning i forbindelse med den sag, der involverer kødgrossisten Genz Kød .

Det skriver TV2 Øst.

Sagen startede, da Ekstrabladet søndag skrev, at Genz Kød blev politianmeldt, da kødgrossisten solgte særlige velfærdsgrise, som i virkeligheden var almindelige konventionelt producerede grise.

De svineproducenter, der leverede svinene til Hvidebæk Slagteri, kendte ikke til, at de leverede særlige grise, og derfor har Fødevarestyrelsen vurderet, at Hvidebæk Slagteri også har vildledt.

Det fastslår Michael Rosenmark, der er leder af Fødevarekontrollens Rejsehold under Fødevarestyrelsen.

"Det kendte de (svineproducenterne red.) ikke noget til, de leverede ikke nogen særlige grise. Derfor har vi konkluderet, at der er tale om vildledning, når man vildleder sine kunder ved at påstå, at ens produkt er noget særligt. Vi laver først politianmeldelsen af slagteriet og grossisten inde i København i løbet af denne eller næste uge, men beslutningen er taget," siger han til TV2 Øst.

Fødevarekontrollen politianmelder kødgrossist

Kødselskab efter nytårskoks: Det er forkasteligt

Meyers-kunder fik udenlandsk kød i stedet for dansk i nytårsmenu

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også