Fødevarekontrollen politianmelder kødgrossist

Sælgeren af såkaldte velfærdsgrise er blevet taget i at sælge konventionelt svinekød. Det er anden gang i 2018, at grossisten er havnet i en prekær sag.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Den københavnske grossist Genz Kød, som i februar indrømmede at have leveret fup-mørbrader til Claus Meyer, er igen havnet i en uheldig sag. Genz Kød har siden årsskiftet 2015-16 forsynet hovedstadens kantiner, restauranter og cateringvirksomheder med tonsvis af svinekød fra det, der hævdes at være velfærdsgrise - såkaldte 'Genz-Grise'. Nu viser det sig, at kunderne er blevet snydt.

Det skriver Ekstra Bladet.

Fødevarestyrelsens Rejsehold gennemførte i begyndelsen af april endnu en razzia på Genz' adresse i Kødbyen, Vesterbro. Det skete, efter man havde fået et tip om, at der fortsat fandt fusk sted. Nu dokumenterede fødevaremyndighederne, at Genz alene på 13 dage i februar i år solgte seks tons svinekød som 'velfærdsgris'. Men kun 350 kg var faktisk velfærdsgris.

"Der er således i denne periode solgt ca. 5700 kg gris i perioden som 'Genz gris' uden at det kan dokumenteres, at det var 'Genz gris'," skriver Fødevarekontrollen, som politianmeldte Genz.

Over for Ekstra Bladet antyder Genz-ejer, Claus Telling Nielsen, at problemet blot består i, at leverandøren, det vestsjællandske Hvidebæk Slagteri, ikke har skrevet 'Genz-Grisen' på de følgesedler, som Fødevarestyrelsen har tjekket. Fødevarestyrelsens Rejsehold afslørede imidlertid i en razzia, som fandt sted på Hvidebæk Slagteri og hos to konventionelle svinebønder i tirsdags, at de to svinebønder, som leverede de påståede Genz-velfærdsgrise til Hvidebæk Slagteri, slet ikke anede, at de leverede Genz-Grise.

Kødselskab efter nytårskoks: Det er forkasteligt

Meyers-kunder fik udenlandsk kød i stedet for dansk i nytårsmenu

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også