Landbrug & Fødevarer: Sundhed kræver tværministerielle initiativer

I dag modtager regeringen anbefalinger fra Advisory Board for mad, måltider og sundhed. Landbrug & Fødevarer håber, regeringen vil tage anbefalingerne til sig og inddrage erhvervslivet i eksekveringen.
Karen Hækkerup, Landbrug & Fødevarers adm. direktør | Foto: NIELS HOUGAARD
Karen Hækkerup, Landbrug & Fødevarers adm. direktør | Foto: NIELS HOUGAARD

Når Advisory Board for mad, måltider og sundhed fredag præsenterer sine anbefalinger til regeringen, er planen, at de skal følges op med handling i form af et tværministerielt udspil.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Landbrug & Fødevarer.

"Jeg er meget enig med advisory board i, at hvis en given indsats skal have en egentlig sundhedsfremmende virkning, så skal der tænkes i længerevarende, tværministerielle og blivende initiativer frem for kortvarige projekter. Det er også klart det mest ressourceeffektive. Vi går gerne i dialog med ministerierne om, hvordan vi i fællesskab kan booste vores eksisterende aktiviteter, så de når flere og i endnu højere grad kan bidrage til sundhedsfremme," udtaler Karen Hækkerup, Landbrug & Fødevarers adm. direktør i meddelelsen.

Hun tilføjer videre:

"Ifølge prognoserne bliver livsstilssygdomme det største globale sundhedsproblem i 2020. Det er vi nødt til at tage alvorligt. Jeg vil opfordre til, at ministerierne griber bolden fra advisory board og ikke bare spiller den videre, men også selv trækker i arbejdstøjet og får sat maden på politisk formel, så maden kommer i centrum for vores velfærd til gavn for både livskvaliteten og for sundhedsbudgetterne."

Den adm. direktør mener, at det der skal til blandt andet er et nyt fokus:

"I den sædvanlige samtale om maden taber vi ofte fokus på dét, maden kan, og forfalder alt for tit til kun at tale om næringsstoffer, ’fri for’ og ’uden’. Men mad er ikke blot kilde til næringsstoffer – det er også en del af vores historie, vores sociale liv og vores velfærd," lyder det.

Anbefalingerne overdrages til miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), børne- og socialminister Mai Mercado (K), undervisningsminister Merete Riisager (LA) og ældreminister Thyra Frank (LA), som er regeringens fem repræsentanter.

Stadigt mere dansk landbrugsjord er økologisk

Friland og Arla: Økologisk vækstplan kan være med til at sikre øget eksport 

Forenklingsudvalg anbefaler nedlukning af regionale vækstfora og vækstråd

Giganternes handelskrig kan give gevinst for danske landmænd 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også