Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) møder onsdag kl. 13 op til sit andet samråd om danske storfiskere, hvor der denne gang er bebudet et særligt fokus på statsministerens kendskab til særligt Thyborøn-fiskeren John-Anker Hametner.
Allerede før samrådet har Lars Løkke Rasmussen dog meddelt, at han ikke vil svare på fem ud af seks spørgsmål, som på forhånd er opridset med henvisning til Håndbog i Folketingsarbejdet. Her fremgår det, at "spørgsmål om ministres privatliv bliver afvist, medmindre spørgsmålet også indeholder vigtige elementer af offentlig interesse."
Men den forklaring holder ikke ifølge to professorer.
Det skriver Berlingske.
"Det er jo hele kernen at få afdækket, om statsministeren på en eller anden måde er så tæt på den pågældende person, at deres relation kan påvirke ham politisk. Om han har et habilitetsproblem og simpelthen har sammenfaldene interesser. Og jeg skal ikke konkludere, om det er over grænsen, men der er rigeligt til, at det er i offentlighedens interesse at få afdækket og ikke er en privat sag," siger professor i forvaltnings- og statsret ved Aarhus Universitet Jørgen Albæk Jensen til Berlingske.
Han bakkes op af Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret ved Københavns Universitet.
Eksperter: Fødevareministeren har overtrådt central lov
Statsministeren holdt møde med storfiskere før privat nytårskur i Løkkefonden
DF: Kvotekonger køber sig adgang til Løkke via Løkkefonden