For første gang i fem år falder prisen på laks i 2017

Gennemsnitsprisen for laks fra opdræt bliver for første gang siden 2012 ikke højere end året før. Bank ser prisfaldene fortsætte ind i 2018.
Foto: PR / Marine Harvest
Foto: PR / Marine Harvest

Strakt ud over et helt år bliver 2017 ikke helt så god for de store norske fiskekoncerner, når det kommer til den del, som handler om, hvad de får for deres opdrættede laks.

Ifølge Ilaks.no kommer gennemsnitsprisen for laks i 2017 til at ligge lige under 60 norske kr. per kilo, og dermed er fremgangen, som industrien har set siden 2012, slut. I 2016 var gennemsnitsprisen på knap 62 norske kr. per kilo.

Den vigtigste årsag til de faldende priser i året, der snart er gået, har sit udspring i supermarkederne. Mens der i flere år har været stigende råvarepriser og marginerne på opdrættede laks har været små, har detailhandlen ifølge hjemmesiden brugt 2017 til at holde slutpriserne høje, alt imens indkøbspriserne er blevet lavere.

Med andre ord har detailhandlen prioriteret et højt dækningsbidrag over volumensalg, og det er det, som rammer industrien.

I det kommende år mener man i storbanken SEB, at priserne vil falde yderligere, fordi detailhandlen ventes at lade slutpriserne på laks falde for at stimulere købelysten og efterspørgelsen. For det kommende år vurderes det fra flere sider, at efterspørgslen vil stige med omkring 200.000 ton, og at prisen på laks vil komme ned i et niveau omkring 50 norske kr. per kilo, når markedet har tilpasset sig.

Norske lakseselskaber sendes i rødt af Nordeas prispessimisme

Danmark hjælper norsk lakseindustri til rekord

Aldrig har der stået så mange laks langs Norges kyst

Analyse: Største lakseselskaber står bedst rustet efter udfordrende tredje kvartal

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også