Esben Lunde vil skærpe indsatsen mod frygtet virus

Fødevareministeren vil skrue op for initiativerne mod afrikansk svinepest på EU-niveau for at komme et eventuelt milliardtab på eksporten i forkøbet.
Foto: Joachim Adrian/POLFOTO
Foto: Joachim Adrian/POLFOTO

Der skal en mere målrettet indsats til for at forebygge smitte af den meget smitsomme virus afrikansk svinepest.

Rammer den danske svin vil det medføre tab i milliardklassen for den danske svineeksport, anslår miljø- og fødevareministeriet.

"Trods en massiv indsats fra både Kommissionen og medlemsstaterne, er det ikke lykkedes at standse udbredelsen af afrikansk svinepest. Tværtimod ser vi fortsat spredning fra øst mod vest. Derfor er det for mig åbenlyst, at vi i EU nu skal have skruet markant op for både forskning, forebyggelse og bekæmpelse af sygdommen. Det gælder også om at få lukket små svinebesætninger i risikoområder. De kan udsætte hele eksporten for nedlukning, og den risiko kan vi ikke løbe," lyder det fra Esben Lunde Larsen (V) i en pressemeddelelse.

Han vil ifølge meddelelsen præsenterer en række initiativer ved et ministermøde i EU senere mandag.

"Jeg vil foreslå, at EU nu samler en international ekspertgruppe, der skal evaluere og udbygge strategien. Vi har brug for anbefalinger til, hvordan vi kan blive bedre til at forebygge at smitten spreder sig, og hvordan vi mere effektivt bekæmper smitten. Og så skal der i EU-regi sikres, at igangværende forskningsprojekter har fokus på hurtigt at få udviklet en effektiv vaccine, der også kan benyttes til vildsvin," siger han videre.

Afrikansk svinepest findes i dag i EU i Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Rumænien og på Sardinien.

Frygtet svinepest rykker tættere på Danmark

Landbrugets mareridt rykker tættere og tættere på den danske grænse

Svinekød går især til Kina efter russisk importstop

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også