Fødevarekonglomeratet Nestlé, der er producent af chokolademærket KitKat, meldte i juni ud, at selskabet undersøger mulighederne for at frasælge sin konfekturedivision i USA.
Siden den udmelding har konkurrenten Hershey været nævnt som den oplagte køber til konfektureforretningen, men koncernen sidder i forvejen på 36 pct. af det samlede amerikanske marked for chokolade, og derfor vil det uundgåeligt blive en stor sag for de nationale konkurrencemyndigheder, hvis der lægges et bud.
Og Hershey er ikke den eneste, der lurer på Nestlés amerikanske konfekturedivision. Det skriver CNBC.
Ifølge mediet er også Nutellas ejer Ferrero og kapitalfonden L Catterton, der ejer slikselskabet Ferrara Candy, i spil som mulige opkøbere. Købsprisen bliver af analytikere vurderet til at ende et sted mellem 2 og 2,5 mia. dollars, svarede til ca. 12,6 mia. kr. - 15,8 mia. kr.
Nestlé vil fastholde sin konfektureforretning uden for USA
Analytiker: Komplet konfekturefrasalg på vej i Nestlé
Nestlé overvejer at sælge slikforretning fra i USA