
Fødevarekonglomeratet Nestlé, der er producent af chokolademærket KitKat, meldte i juni, at selskabet undersøger mulighederne for at frasælge sin konfekturedivision i USA.
Siden vurderede kapitalanalytiker Pablo Zuanic fra det amerikanske finanshus SIG, at Nestlé kunne finde på at afskibe konfektureforrentningen på global plan for i stedet at satse på andre dele af porteføljen.
Analytiker: Komplet konfekturefrasalg på vej i Nestlé
Nu afviser Mark Schneider, der blev adm. direktør i Nestlé i januar, at selskabet går med netop de planer. Det sagde han i forbindelse med selskabet regnskab for andet kvartal, hvor netop konfekturedivision skuffede. Divisionen er selskabets eneste, der er gået tilbage i omsætning i det første halvår med en tilbagegang på -1,6 pct.
Det skriver Foodnavigator.
"Vi har gjort det meget klart, at vi fortsat vil være meget engageret i vores konfektureforrentning i andre dele af verden, fordi vi har gavn af et meget stærkt brand, som selvfølgelig dækker over KitKat, men også mange andre ikoniske lokale brands med betydningsfulde markedsandele," sagde Mark Schneider ifølge mediet.
I USA er konkurrenten Hershey den oplagte køber til konfektureforretningen, men koncernen sidder i forvejen på 36 pct. af det samlede amerikanske marked for chokolade, og derfor vil det uundgåeligt blive en stor sag for de lokale konkurrencemyndigheder, hvis der lægges bud på enkelte dele af Nestlé-forretningen.
Nestlé overvejer at sælge slikforretning fra i USA