Der skal skabes vækst på Bornholm, og erhvervsminister Brian Mikkelsen har god fidus til at det kan komme gennem øens friluftsturisme og gennem det lokale fødevareerhverv.
Derfor er der blevet indgået en såkaldt vækstpartnerskabsaftale, som blandt andet skal understøtte afsætningen af lokalt producerede fødevarer og som skal klarlægge, hvorvidt det også kan blive muligt at etablere en ny fødevareuddannelse på øen.
"Med den nye vækstpartnerskabsaftale styrker vi indsatsen med at skabe vækst på Bornholm. Øen har store kvaliteter og potentialer, og jeg er glad for, at vi har indgået en aftale, der fokuserer på områder med særlige vækstpotentialer, nemlig outdoor-turismen og fødevareerhvervet," udtaler ministeren i en pressemeddelelse.
Aftalen skal ifølge meddelelsen styrke fødevarepartnerskabet mellem regionskommunen, Bornholms Landbrug og producentforeningen Gourmet Bornholm "med henblik på bl.a. at skabe synergi med turismeindsatsen og et nyt fokus på havets potentialer til mad og oplevelser."
Bornholmske fiskere får køkkenstøtte
Familien Barslund har fisket milliardformue op med rejerne
Greater Copenhagen skal være verdens førende kreative fødevareregion
Samlet pakke skal fremme nyt økologisk lokalsalg