Det vrimler ikke med nye Georg Gearløs-typer i fødevarebranchen.

Det konstaterer Peter Høngaard Andersen, direktør for Innovationfonden, der hører under staten og investerer milliarder i virksomheder, iværksættere og forskere. Han ærgrer sig, fordi branchen har flere vigtige grundpiller for den danske økonomi.

"Fødevareerhvervet er enormt vigtigt, fordi det skaber enorm stor eksport, og fordi der er mange arbejdspladser til de, der ikke har en lang uddannelse. For at vi kan holde det erhverv i gang er det vigtigt, at der er et konstant innovationsdrive," siger han til FødevareWatch.

Han peger på andre brancher, som modsat fødevaresektoren har et højt niveau af innovation.

"IT-området og biotek-området har den her vildskab, hvor der er et kæmpe økosysytem af nystartede og SMV'ere af mellemstørrelse," siger Peter Høngaard Andersen, der håber, at han i fremtiden kan udskrive flere checks til fødevarevirksomheder.

"Hvis vi kigger på ansøgninger fra landbrug- og fødevareområdet, så ligger antallet af ansøgninger enormt lavt i forhold til alle andre brancher. Så min overordnede diagnose er, at der simpelthen mangler en iværksætterkultur. Vi savner vildskab og modet til at turde noget anderledes og forskelligt."

Få ansøgere, men høj kvalitet

Peter Høngaard Andersen fortæller, at innovationskraften særligt halter blandt de små og mellemstore (SMV'ere) fødevarevirksomheder, der i EU's definitionen er karakteriseret ved at have maksimalt 250 fuldtidsansatte og en samlet omsætning på under 50 mio. euro. Blandt disse virksomheder får Innovationsfonden få ansøgninger fra erhvervet.

"Landbrug og fødevarer lå i 2016 og 2017 på 5 pct. af den totale ansøgermængde mod 12 pct. i 2015. Det er en nedgang, som jeg ikke ved, hvordan skal forstås. Jeg noterer mig, at det meget store erhverv indsender meget få ansøgninger. Dog har de i 2017 været af bedre kvalitet end tidligere, hvor de i succesrate har ligget under andre brancher i gennemsnit," uddyber han.

Ifølge ham kan den manglende innovation skyldes, at meget af branchen er født ud af primærproduktion, og derfor er der en anden kultur. Det er noget, han mener, at branchen må tage alvorligt og arbejde på at ændre.

"Det er ikke noget, der bliver ændret over natten. Det kræver en målrettet intensivering af at motivere unge mennesker til at springe ud, tage chancen og prøve noget andet. Det må branchen selv prøve at arbejde på ved at tage fat i de studerende og erhvervsforskerne, som der er mange af. Det skal opfordre unge til at prøve lykken," siger Peter Høngaard Andersen.

Lær af byggeriet

Han fortæller, at diagnosen var den nogenlunde samme inden for byggeriområdet for et par år siden.

"Byggeriet er blevet udfarende, og sammen med Realdania kører vi et program, hvor vi har intensiveret yderligere for at få flere højtuddannede ind i branchen samtidig med, at flere prøver sig af som iværksættere. Det har der været meget stor interesse for, og der kan vi kun opfordre fødevarebranchen til at gøre det samme."

Han fortæller desuden, at han er blevet kontaktet af fire internationale kapitalfonde, der har overvejet at slå sig ned med et regionalt kontor i Danmark med det specifikke formål at opkøbe danske fødevarevirksomheder.

"Jeg har for nyligt snakket med en kapitalfond, der har base i Silicon Valley. De har gennemtrawlet hele USA og deres konklusion er, at der ikke er nok projekter i landet. Så har de identificeret to hotspots inden for fødevareområdet i verden, og det er Holland og Danmark. Derfor overvejer de at sætte en regionalt kontor ned her," siger Peter Høngaard Andersen.

Hvor er forbrugerne i branchens nye forskningsstrategi?

International fremtidsforsker: Bæredygtighed og data er vejen frem

Innovationsfonden vil investere, ikke støtte