Novozymes-chef: Det kinesiske marked rummer store muligheder

Der er gode muligheder på det store asiatiske marked, og derfor vil enzymkoncernen øge sine investeringer i det kinesiske marked, siger topchef Peder Holk Nielsen.
Foto: Novozymes
Foto: Novozymes
AF RITZAU FINANS

Novozymes vil øge sine investeringer på det kinesiske marked, hvor enzymkoncernen særligt ser store vækstmuligheder inden for vaskemidler.

Det siger topchef Peder Holk Nielsen i forbindelse med et besøg i Kina til nyhedsbureauet Xinhua.

"De største vækstmuligheder i Kina er i sektorer som vaskemidler og rengøringsprodukter såvel som føde- og drikkevarer. I takt med at Kina skifter fra at være det globale produktionscentrum til at være en mere forbrugsdrevet økonomi, vil det øge efterspørgslen.

Kinas marked for vaskemidler vokser meget hurtigt - både det flydende og pulver. Det er noget, vi interesserer os meget for," siger Peder Holk Nielsen til Xinhua.

Han ser desuden muligheder for, at Kina kan blive et større marked på bioethanol på længere sigt og glæder sig derfor over, at regeringen for nylig har annonceret en 2020-plan, der skal øge brugen af bioethanol.

Han fortæller, at Novozymes vil øge sine investeringer i både produktion og markedsføring i Kina. Den danske enzymgigant har omkring 1000 ansatte i landet.

Novozymes-direktør fastholder vækstforventning for 2017 trods overraskelse

FW-Indeks: Royal Unibrew langt i front i februar

Novozymes vinder kinesisk patentsag efter flere års kamp

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også