Chr. Hansen vil undgå kopister på det kinesiske marked

Ingredienskoncernen vil sælge sine probiotiske kulturer på det kinesiske marked, og man er derfor ved at lægge plan for, hvordan det kan ske uden risiko for kopister.
AF RITZAU FINANS

Chr. Hansen er ved at lægge en plan for, hvordan selskabet kan sælge probiotiske kulturer på det kinesiske marked uden risiko for "copy-cats", eller kopister.

Det skriver Bloomberg News.

Selskabet har tidligere haft en distributionsaftale med den tyske konkurrent Evonik Industries, men Evonik har valgt at gå egne veje på det kinesiske marked. Derfor overvejer Chr. Hansen i øjeblikket, hvordan selskabet kan operere på det kinesiske marked og samtidig beskytte sine intellektuelle rettigheder.

"Vi evaluerede Kina og Asien, da vi kiggede på de seneste udvidelsesplaner. Da logistikomkostningerne ved shipping til Asien er relativt begrænsede, er der en mulighed for at holde produktionen tæt på, hvor vi har teknisk og innovationsmæssig ekspertise og holde vores viden tæt til kroppen for at beskytte intellektuelle ophavsrettigheder," siger Chr. Hansens økonomidirektør, Søren Lonning, til Bloomberg News.

Søren Lonning siger ligeledes, at det kinesiske marked, der producerer mere svinekød end EU, USA og de øvrige syv lande på top 10-listen over svineproducenter tilsammen, er interessant, da Kina har taget en mere "dynamisk" tilgang til at håndtere overforbruget af antibiotika til at bekæmpe sygdomme blandt landbrugsdyr ved blandt andet at anvende probiotiske kulturer til at styrke sundheden hos landbrugsdyr.

Ifølge Bloomberg News leder Chr. Hansen i øjeblikket efter en ny lokal partner til distributionen, eller alternativt et samarbejde med en producent af ingredienser til dyrefoder.

Chr. Hansen ser stort potentiale i skilt mælk og sur vin

Tidligere Carlsberg-chef skal finde Novozymes' nye topchef

Det britiske øko-marked er på kanten af vækstboom

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også