Skandaleramt brasiliansk kødkoncern udpeger stifter som ny topchef

Få dage efter historierne om anholdelsen af de to Batista-brødre, der henholdsvis har været direktør og bestyrelsesformand i den brasilianske kødkoncern JBS, er en ny øverste direktør blevet udpeget. Den nye leder er far til Wesley og Joesly Batista.
Foto: JBS/PR
Foto: JBS/PR

Den brasilianske kødskandale har siden sin start i foråret efterhånden haft mange højdepunkter.

Fra start var det omfanget af svindlen med kød, senere var det omfanget af korruptionen og senere igen var det historierne om, at også den brasilianske præsident Michel Temer var indblandet i JBS-kødskandalen, som fyldte spalterne.

I den seneste uge har det så været historierne om, at først Joesly Batista, bestyrelsesformand i JBS, og siden Wesley Batista, adm. direktør i JBS-koncernen, begge er blevet anholdt i forbindelse med mistanke om insiderhandel. Og mandagen bringer så endnu et kapital til den store kødskandale, for ifølge flere medier er Jose Batista Sobrinho blevet udpeget som nyt overhoved i JBS.

84-årige Jose Batista Sobrinho deler ikke alene efternavn med de to anholdte brødre, for han er deres far, men det er også hans tre forbogstaver der udgør navnet JBS, da han er stifter af JBS-koncernen.

Ved siden af den opsigtsvækkende direktørudnævnelse har selskabet også meddelt, at man har udpeget et globalt lederteam, bestående af Gilberto Tomazoni, André Nogueira og den 26-årige Wesley Batista Filho.

Gilberto Tomazoni har været i organisationen siden 2013 og André Nogueira har været JBS-mand siden 2007. Wesley Batista Filho har senest været direktør for oksekødsforretningen i JBS USA, mens André Nogueira har været den øverste leder for hele USA-operationen.

Brasiliens præsident er på ny anklaget for lovovertrædelser

JBS-bror er anholdt i sag om insiderhandel

Brasiliansk kødboss overgiver sig til politiet

JBS-selskab solgt til amerikanere for milliardbeløb

Direktør i brasiliansk kødselskab stopper

Medie: Nye optagelser øger omfanget af brasiliansk kødskandale

Den brasilianske kødindustri lufter luksustanker

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også