Nordjyder lægger søstjernefremtid i graven

Viggo Kjølhede og Foreningen Muslingeerhvervet har på grund af ringe økonomike udsigter skrinlagt planerne om at opføre en nordjysk fabrik til forarbejdning af søstjerner.
Foto: /ritzau/Lars Krabbe
Foto: /ritzau/Lars Krabbe

Der kommer mod forventningen i Foreningen Muslingeerhvervet alligevel ikke nogen søstjernefabrik på Ørodde ved Nykøbing Mors.

Det skriver Nordjyske.dk.

"Vi har vurderet det løbende, men planerne om en fabrik er nu endelig skrinlagt. Der er ganske enkelt ikke økonomi i det," siger Viggo Kjølhede, der er foreningens formand.

Tidligere har beregninger fra DTU Aqua vist. at der skal landes 6000-8000 tons søstjerner om året, før det vil give økonomisk mening at opføre en fabrik.

Meldingen kommer kun en måned efter, at EU-reglerne blev ændret, så man fremover kan anvende søstjerner i produktionen af foder.

Ifølge Fødevarestyrelsen har søstjernerne et ekstremt højt proteinindhold, og forsøg har vist, at især svin er vilde med dem som fiskemel. 

Ifølge andre beregninger og forsøg fra DTU-Aqua, Aarhus Universitet og Muslingeerhvervet vil man kunne høste 10.000 tons søstjener om året og skabe en omsætning på 4,4 mio. kr. Samlet vil det ifølge styrelsen kunne fjerne 165 tons kvælstof og 15 tons fosfor fra Limfjorden.

Nye regler gør søstjerner til mulig forretning

Minister vil bruge havet i fremtidig kvælstofregulering

Efter kinesisk interesse: Virksomheder håber på østerseventyr

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også