Nyt forretningssystem skal øge væksten hos Urtekrams ejer

Et fælles it-system på tværs af selskaberne under Midsona-koncernen skal være med til at sikre fremtidens vækst.
Foto: Urtekram.
Foto: Urtekram.

Den svenske helsekoncern Midsona har lagt en større investering i et nyt it-system, der skal samle alle koncernen forretninger under et.

Det betyder, at Urtekram og eksempelvis svenske Kung Markatta vil få fælles platform at operere fra, oplyser koncernen i en pressemeddelelse.

"Tidligere havde vi flere separate platforme og flere forskellige måder at drive forretningen på. Derfor har vi valgt at implementere et fælles forretningssystem på tværs af hele koncernen, hvilket inkluderer processer for finans, indkøb, logistik, fremstilling, kundeordrer, kvalitetskontrol og forecasting. Vi håber på at kunne opnå bedre styring af driften, større effektivitet og en bedre forhandlingsposition fx i forbindelse med indkøb. Men frem for alt skal der identificeres en best practice for, hvordan nyopkøbte firmaer integreres i koncernen," siger Lennart Svensson, finansdirektør hos Midsona, i meddelelsen.

Midsona, der beskæftiger 2.000 personer, forventer, at forretningssystemet er klar i løbet af 2018.

Urtekram bremser op - på papiret

Urtekram og Friland overhaler Coop som bæredygtige brands

Private label og luksus skal løfte chokoladesats til succes

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også