EU nærmer sig frihandelsaftale med Japan

Efter en weekend med forhandlinger kan frihandelsaftale falde på plads på ekstraordinært topmøde torsdag.
EU's landbrugskommissær Phil Hogan | Foto: Yves Logghe/AP/POLFOTO/arkiv
EU's landbrugskommissær Phil Hogan | Foto: Yves Logghe/AP/POLFOTO/arkiv
AF RITZAU

De to gigant økonomier Japan og EU vil sandsynligvis snart kunne enes om en frihandelsaftale. 

Det fortæller EU-Kommissionens talsmand Alexander Winterstein på det daglige pressemøde i EU. 

"En aftale om principperne er inden for rækkevidde," siger han. 

Ifølge talsmanden er det muligt, at der allerede kan opnås enighed om principperne for en aftale torsdag ved et ekstraordinært topmøde mellem EU og Kina. 

"Vi er håbefulde, vi er selvsikre, men vi er ikke sikre på, at den falder på plads," siger han. 

EU-præsident Donald Tusk og kommissionsformand Jean-Claude Juncker vil de næste dage lægge sig i selen for, at der kan nås enighed om de sidste detaljer.

Godt for Danmark

Aftalen vil være et vigtigt signal for EU, efter at den amerikanske præsident Donald Trump har lagt en protektionistisk kurs for USA og sat forhandlingerne om en aftale mellem EU og USA på pause. 

"En aftale vil kunne bringe signifikante fordele både for økonomien men også Europas borgere. Det ville kunne bidrage til globaliseringen og sende et kraftigt signal mod protektionisme," siger talsmanden. 

I weekenden var EU's handelskommissær, Cecilia Malmström, og EU's landbrugskommissær, Phil Hogan, i Tokyo, hvor de gjorde store fremskridt i forhandlingerne. 

Her sagde Malmström, at hun var ret sikker på, at lederne kan blive enige, når de mødes 6. juli. 

Ifølge Dansk Industri vil aftalens indhold kunne betyde, at den danske eksport til Japan stiger med op til 70 pct. 

Danmark eksporterer i forvejen for 22,1 mia. kr. til Japan. 

En rapport, som Copenhagen Economics lavede for Udenrigsministeriet i 2013, viser samtidig, at den økonomiske effekt af en frihandelsaftale med Japan for Danmark kunne overgå effekten af en aftale med USA.

Kristian Jensen: Handelsaftale med Japan er lukrativ på grund af landbruget

To brexit-scenarier lurer: Det onde og det grusomme

L&F: Frihandel med Japan er vigtigere end amerikansk aftale

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også