FødevareWatch

Skat er på mærkerne: Snyd med slik breder sig

Afgiftssnyd med slik har bredt sig fra især at foregå i København til i stigende grad at ske over hele landet, fortæller Skat.

Foto: LASSE KOFOD/Ritzau

Sommetider er det ikke bare lakridserne, der er sorte i bland-selv-slik butikkens fristende bokse.

For afgiftssnyd med slik er gået fra at være et fænomen, der overvejende trivedes i hovedstaden, til at brede sig til hele landet, oplyser Skat.

I sidste uge beslaglagde Skat mere end to ton ulovligt importeret bland-selv-slik i en østjysk butik.

Og der findes flere sliksnydere, fortæller Jon Mikkelsen, der er ansvarlig for beslaglæggelsen af slik ved Skat.

"Vi har set, at markedet udvikler sig. For et par år siden var snyd med slik et meget udbredt fænomen i Københavnsområdet. Over de senere år har det bredt sig til hele landet blandt andet til det østjyske område, siger han og oplyser, at snyd med slikafgifter har været et fokusområde hos Skat de seneste tre år," siger han.

"Vi får flere og flere sager, hvor der er store beløb til efterbetaling," tilføjer han og lover, at Skat fortsat vil have fokus på området.

Indsatsen er nemlig ikke ubetydelig for statskassen. De 2,2 ton beslaglagt slik fra Østjylland svarer alene til mere end 50.000 kr. i afgifter, fortæller Jon Mikkelsen.

"Slikområdet bidrager med væsentlige beløb til vores fælles husholdningskasse," siger han til DR Østjylland.

Skat beslaglægger slik i samarbejde med Fødevarestyrelsen, der tjekker, om slikket lever op til danske kvalitetskrav.

(Denne artikel og billedmateriale er videreformidlet af Ritzau Bureau på vegne af DR ØSTJYLLAND).

Skat beslaglægger 2,2 tons i østjysk slikbutik

Ny P-tærte-model trak Carletti op i 2016

Slikgrossister er tiltalt for millionsvindel med moms og afgifter

Relaterede

Seneste nyt

Fødevarejob

Se flere

Se flere

Seneste nyt fra Watch Medier