Skat beslaglægger 2,2 tons i østjysk slikbutik

En østjysk slikbutiksejer kunne ikke dokumentere at have betalt slikafgifter ved en rutinemæssig kontrol.
Foto: Colourbox/Arkiv
Foto: Colourbox/Arkiv

Skat har beslaglagt 2,2 tons bland-selv i forbindelse med en rutinemæssig kontrol af nyregistrerede virksomheder i torsdags.

Den store mængde slik er beslaglagt, fordi ejeren ikke kunne dokumentere, at der var betalt afgift af slikket. Det oplyser Skat i en pressemeddelelse.

"Når man sælger bland-selv slik, så skal man kunne vise dokumentation for, at afgifterne er betalt. I dette tilfælde var der ingen dokumentation for købet. Virksomheden vil derfor blive bedt om at stille sikkerhed for afgifterne. Kan virksomheden ikke stille sikkerhed, så beslaglægger vi det," siger Jon Mikkelsen, der er ansvarlig for Skats indsats over for illegal indførsel og handel med slik, i pressemeddelelsen.

Afgiften på slik er 25,97 kroner per kilo, og nu afventer den endelige opgørelse af de manglende afgifter samt en evt. bøde.

"Bliver afgiften ikke betalt, så er det ikke sådan, at slikskålene vil blive fyldt hos medarbejderne i Skat. Af hensyn til fødevaresikkerheden vil beslaglagt slik typisk blive destrueret," siger Jon Mikkelsen.

Torsdagens beslaglæggelser er sket i samarbejde med Fødevarestyrelsen.

Svindeltiltalt slikbaron: Jeg hjalp bare en ven

Skandaleramt slikkæde har tømt flere butikker

Slikfusker slæbes i retten med million-krav

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også