Ny alliance går sammen i kampen mod superbakterier

333 mio. kr. investeres i 11 biotech-selskaber til forskning i farlige superbakterier.
Foto: FRANDSEN FINN
Foto: FRANDSEN FINN

333 mio. kr. skal bruges på at fremskynde udviklingen af en ny kraftig antibiotika, som kan gøre det af med nogle af verdens farligste superbakterier.

Det er 11 bioteknologiske selskaber og forskerhold i Storbritannien og USA, som modtager den store sum.

De former for medicin, som i dag virker mod det voksende antal resistente infektioner, er faldende. Forskere advarer om, at der er mangel på kraftig antibiotika til bekæmpelse af dødelige superbakterier.

Resistente infektioner dræber 700.000 mennesker årligt på globalt plan. Det seneste antibiotika, som blev godkendt til markedet, blev opdaget i 1984.

Den nye alliance bestående af britiske og amerikanske selskaber er oprettet under navnet CARB-X. 

Alliancen vil investere omkring 116 mio. kr. i 11 biotech-selskaber til forskellige forskningsprojekter på området. Et tilsvarende beløb vil blive tilføjet over tre år.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) beskriver de sygdomsfremkaldende bakterier som en af de største trusler mod menneskers sundhed.

Bakterierne har ifølge WHO indbyggede evner til at finde nye måder at modstå behandling. De kan også videregive genetisk materiale. Det materiale tillader andre bakterier at blive resistente.

Forskeren Tim Jinks fra Wellcome Trust siger, at antibiotikaresistens allerede nu udgør en "kæmpemæssig global udfordring". Og problemet bliver større og større, tilføjer han.

Forskningen på lovende områder bliver lige nu fremskyndet. Det siger Kevin Outterson, som er direktør for CARB-X 's og juraprofessor ved Bostons Universitet.

Det sker i håbet om, at det vil føre til effektiv antibiotiske, vacciner, behandlingsmetoder og hurtigere diagnosticeringer.

/ritzau/AFP

Tulip: Endnu for tidligt at opgøre økonomisk tab efter salmonella-mistanke

Investorer lægger pres på 'antibiotika-selskaber'

Første slag i kampen mod multiresistente bakterier er vundet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også