Alvorligt salmonellaudbrud trækker tråde til forloren hare

Fødevarestyrelsen har udsendt en pressemeddelelse, hvor der advares om en frossen færdigret med forloren hare. Den mistænkes for at have smittet 19 personer med salmonella, hvoraf to er afgået ved døden.
Denne vare mistænkes at stå bag udbruddet. | Foto: Fødevarestyrelsen.
Denne vare mistænkes at stå bag udbruddet. | Foto: Fødevarestyrelsen.

Fødevarestyrelsen mistænker en frossen færdigret med forloren hare fra Coop, der er produceret af Tulip, for at være inficeret med salmonella-bakterier.

I alt 19 personer er ifølge styrelsen blevet syge af den samme salmonella-bakterie, og to ældre personer med i forvejen alvorlig sygdom er afgået ved døden. De hidtidige undersøgelser peger på, at bakterien stammer fra den føromtalte færdigret.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

"På Statens Serum Institut har vi dels via helgenom-sekventering af prøver fra alle 19 patienter kunnet fastslå, at det er præcis den samme bakterie, de er smittet med. Det tyder på en fælles smittekilde. Derudover har vi ved at interviewe de smittede og studere en del af patienternes indkøbsdata kunnet se, at lige netop den forlorne hare er blevet købt og spist af flere af patienterne", siger Luise Müller, epidemiolog fra Statens Serum Institut i meddelelsen.

Fødevarestyrelsen oplyser, at den forlorne hare er pakket 4. november 2016, men at de i gangværende undersøgelser kan udvide datoerne, som advares mod.

I en pressemeddelelse meddeler Tulip, at selskabets egne undersøgelser ikke tyder på, at produktet indeholder Salmonella.

"Vi stiller os derfor umiddelbart uforstående overfor denne mistanke. Men tvivlen skal naturligvis komme forbrugeren til gode, og vi har derfor tilbagekaldt produktet på Fødevarestyrelsens anbefaling," fastslår kommunikationsansvarlig hos Tulip Food Company, Michael Ravn, i en pressemeddelelse.

Produktet er produceret for COOP og solgt under mærket Normeat A/S i dagligvarebutikkerne Kvickly, Super Brugsen, Dagli' Brugsen, Fakta, Fakta Q og på Coop.dk.

Overlæger advarer: Højt forbrug af zink truer bekæmpelse af MRSA

Styrelse: Ikke mere zink i zinkbehandlede grise

Birkesaft blev fortyndet med vand – krav om millionbøde mod selskabet

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også