Økologiske fisk og skaldyr storhitter på det europæiske marked

Der er stor fremgang på markedet for økologiske fisk og skaldyr, lyder udmelding fra Dansk Akvakultur.
Foto: Marius Nyheim
Foto: Marius Nyheim
AF DR MIDT OG VEST

Hvis du overvejer at producere økologiske fisk eller skaldyr; så er det nu, du skal slå til.

Markedet er nærmest umætteligt lige nu:

"Der er flere og flere både danskere og folk i udlandet, som får øjnene op for kvaliteter, som økologiske produkter har," fortæller chefkonsulent i Dansk Akvakultur, Villy Juul Larsen.

Dambrugernes organisation er da også at finde på verdens største messe for økologiske fødevarer, Biofach i Tyskland i næste uge.

Ud over økologiske ørreder er der gang i blåmuslinger fra lineproduktion og tang fra lineproduktion.

Villy Juul Larsen indrømmer gerne, at blåmuslinger fra liner ikke i begyndelsen gav det store overskud, men så blev de lagt om til økologi:

"Det første anlæg blev lagt om i 2012, og siden da har det været en støt stigende kurve. Der er flere og flere anlæg, der er lagt om, og i dag har vi 16 anlæg, der er lagt om til økologi."

Og en helt ny spiller er på vej i Lemvig:

"Økologiske østers, som vi forventer at få den første produktion af i løbet af få måneder."

Blandt de øvrige udstillere på Biofach i Nürnberg i næste uge er Thise Mejeri, som laver økologiske produkter.

(Denne artikel er videreformidlet af Ritzau Bureau på vegne af DR Midt og Vest)

Dansk muslinge-eksportør følger Brexit med ro

52 mio på vej til topløse trawl og ny akvakultur 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også