Lagkagehuset gør klar til at indtage New York

Den danske bagerkæde Lagkagehuset er ved at forberede sig til et udlandseventyr som Joe & The Juice. De norske ejere har skudt gang i eventyret i London og har udset sig New York som næste marked.
Foto: Niels Hougaard/Polfoto
Foto: Niels Hougaard/Polfoto

Bagerkæden Lagkagehuset åbnede i december 2016 sin første butik uden for Danmarks grænser. Det skete i London, hvor butikken opkaldt efter stifterne har fået navnet "Ole and Steen".

Planen er, at Ole and Steen skal åbne tre nye bagerier i London inden sommer, men ambitionerne begrænser sig ikke til den engelske hovedstad. Ejerne af Lagkagehuset, den norske kapitalfond FSN Capital, har udset sig New York som næste by, der skal erobres. Til det formål har Lagkagehuset siden november haft Gabriel Sorgi ansat som chef for det amerikanske marked.

Det skriver Berlingske Business.

Gabriel Sorgi har fået til opgave at bringe det danske bagerkoncept til USA i 2017, og han er i fuld gang med at finde de rette lokaler til bagerkæden i New York, fortæller Lagkagehusets adm direktør, Jesper Friis.

Han forventer dog, at der går minimum et år, før newyorkere kan nyde det danske bagværk. Og opgaven med at finde de rigtige lokationer er besværlig. Det har bagerkæden erfaret i London.

"I Danmark får vi tilbudt lokaler, og vi er nogle, man gerne vil snakke med. Herovre er vi totalt uinteressante. Første gang vi var ude at kigge på et lokale i London, var vi nummer 30 til at se lokalet. Der gik det op for mig, hvor hård konkurrence der er om de rigtige steder," siger Jesper Friis til Berlingkse Business.

I dag har Lagkagehuset 61 butikker i Danmark og én i London.

Lagkagehuset sætter fart på butiksåbninger i London

Lagkagehus-ejer vil investere nye milliarder i danske virksomheder

Jamie Oliver-ansat skal hjælpe Lagkagehuset i London

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også