Jamie Oliver-ansat skal hjælpe Lagkagehuset i London

I et forsøg på ikke at falde igennem på det britiske marked har Lagkagehuset hentet ekstern hjælp. Den ansvarlige for husets britiske aktiviteter er hentet ind fra den kendte tv-koks selskab.
Foto: Cecilie Smetana/Polfoto/Arkiv
Foto: Cecilie Smetana/Polfoto/Arkiv

Det kan hurtig blive en dyr affære at etablere egne butikker i udlandet, hvis ikke de bliver en hurtig succes.

Manglende lokalt kendskab til bagerimarkedet har været med til at trække Lagkagehusets britiske sats lidt i langdrag, men nu har man allieret sig med en lokalkendt, der skal stå for de første britiske bagerbutikker, skriver Finans.dk.

Lagkagehuset har ansat Alastair Gordon, som ansvarlig for Lagkagehusets aktiviteter i hele Storbritannien.

"Han kommer fra en stilling i kokken Jamie Olivers selskab og har et indgående kendskab til markedet. Gennem det sidste halvandet år har vi på den måde både indhentet lokale kræfter, ligesom vi har lavet markedsresearch i forhold til, hvor vi ville have de bedste forudsætninger for at skabe en forretning," siger Jesper Friis, adm. direktør i Lagkagehuset.

Lagkagehusets ejere, kapitalfonden FSN Capital, meldte i marts 2015 ud, at man ville ind på det britiske marked i løbet af et års tid, men i foråret 2016 måtte partner Thomas Broe-Andersen erkende, at det havde taget længere tid end forventet at komme på plads i Storbritannien.

Til Finans.dk hed det i marts, at han forventede, at den første butik ville åbne til august, men nu går planerne i stedet på, at man først i løbet af den kommende vinter vil slå dørene op til den første London-butik på adressen 56 Haymarket St James’s Market.

I alt regner Lagkagehuset med at åbne en håndfuld britiske pendanter, men der foreligger ingen tidsramme for de øvrige butikker.

Lagkagehuset har fået britisk navn på plads

Lagkagehusets boller har indtaget provinsen - overskud ryger 80 pct. i vejret

Lagkagehuset sættes til salg for 1 mia kr

Lagkagehusets London-eventyr udskudt

Økobager vil åbne 20-30 butikker i provinsen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også