Arla-kending skal lede Danish Crowns kommunikation

Astrid Gade Nielsen, der gennem mange år var med til at tegne kommunikationen i Arla, skal fremover være kommunikationschef i Danish Crown.

Astrid Gade Nielsen er netop blevet udpeget til at skulle have det samlede ansvar for kommunikation, CSR og Public Affairs i én funktion i Danish Crown.

Det fremgår af en meddelelse fra slagterikoncernen.

56-årige Astrid Gade Nielsen var i 28 år ansat i kommunikationsafdelingen i Arla og i Mejeriforeningen. I perioden 2002 til 2016 var hun ansvarlig for mejerikoncernens kommunikation, og hun var ligeledes del af direktionen.

I august 2016 forlod Astrid Gade Nielsen Arla til gengæld for et arbejde som kommunikationsrådgiver, et job som hun afslutter 1. april, når hun tiltræder sit nye job på Danish Crown-hovedkvarteret i Randers.

Astrid Gade Nielsen tiltræder den stilling, som Erik Eisenberg kun nåede at besidde i omkring et år. Han valgte af personlige årsager, at opsige sin stilling tidligere på måneden.

Af meddelelsen fra Danish Crown fremgår det, at Astrid Gade Nielsens mange år i andelsmejerikoncernen har spillet en afgørende rolle i forhold til at valget er faldet på hende.

"Med 8000 engagerede landmænd som ejere spiller respekten og forståelsen af de demokratiske principper en stor rolle for os," udtaler adm. direktør Jais Valeur.

"Danish Crowns ledelse vil forandringen, og da al forandring begynder i toppen af en virksomhed, kan jeg ikke få bedre udgangspunkt for den udfordring, jeg nu glæder mig til at komme i gang med sammen med kollegerne i Danish Crown," siger Astrid Gade Nielsen om sit nye arbejde.

I Arla blev Astrid Gade Nielsen i september afløst af britiske Nick Hindle. Han kom til Arla efter tidligere at have været Senior Vice President med ansvar for kommunikation i den britiske del af McDonalds-koncernen.

Danish Crown skal igen have ny kommunikationsdirektør

McDonalds-mand skal lede Arlas kommunikation

Maersk-mand skal lede Danish Crowns kommunikation

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også