FW-indeks: Royal Unibrew dykkede i november

FødevareWatch sætter en række af branchens aktiekurser under lup i det tilbagevendende FW-indeks. November bar præg af to regnskaber, som sendte Royal Unibrew ned, mens Firstfarms havde vind i sejlene.

Årets næstsidste måned havde en klar vinder og en klar taber blandt danske føde- og drikkevarervirksomheder på den danske fondsbørs.

Det viser FødevareWatch-indekset (FW-indekset), som er et tilbagevendende kurstjek efter afslutningen på en måned.

Firstfarms, der investerer i landbrug og jord i Østeuropa, gik frem med 4,8 pct. i november. Fremgangen kom på trods af en udmelding om, at selskabet pga. lave priser på korn og mælk forventer et ebit-resultat på ca. 0 kr. for året.

Bundskraber i FW-indekset for november er Royal Unibrew, der den 24. november fremviste regnskab for årets tredje kvartal. Et regnskab, som adm. direktør Henrik Brandt var pænt tilfreds med:

"Det er tilfredsstillende, at vi fortsat øger vores omsætning og indtjening - trods udfordrende markedsforhold og dårligt sommervejr i Nordeuropa. Det skyldes vores fortsatte stærke kommercielle agenda samt et højt innovationsniveau på tværs af Royal Unibrew," sagde han i regnskabet.

Alligevel gik aktien tilbage med 12,7 pct. i november.

Samlet set endte seks af de otte aktier (Carlsberg er noteret med både en A- og B-aktie) med en tilbagegang i november. Foruden Firstfarms var det Harboes Bryggeri, som endte med en fremgang. Aktionærene i bryggeriet kan glæde sig over en fremgang på 1 pct. i november.

Lave priser påvirker Firstfarms resultat negativt

Firstfarms køber sig ind i ungarsk svineproduktion

Royal Unibrew-aktien får hug for skuffende salgstal

Trods vejrlig er Unibrew-direktør tilfreds med udvikling

Unibrew-chef: Markedet er skidt i Italien på ottende år

Retter man blikket på de syv selskaber og otte aktiers fra årets begyndelse til nu, deler selskaberne sig fortsat i to lejre. Harboes Bryggeri er årets største aktiesucecs og er gået frem med 26,2 pct., hvilket er bedst på FW-indekset.  I den anden grøft er Novozymes gået tilbage med hele 28,1 pct.

FW-indeks: Novozymes i stor nedtur - Brdr. Hartmann på fremmarch

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også