Trods vejrlig er Unibrew-direktør tilfreds med udvikling

Henrik Brandt, topchef i Royal Unibrew, er overordnet tilfreds udviklingen i det seneste kvartal. Oven på opjusteringen fra halvårsregnskabet får forventningsskruen endnu et nøk frem mod årets afslutning.
Foto: Jyllands-Posten
Foto: Jyllands-Posten
AF RITZAU FINANS

Topchefen i Royal Unibrew, Henrik Brandt, er tilfreds med udvikling i Unibrew i tredje kvartal, hvor der ikke var vejrmæssig medvind.

Det siger han til Ritzau Finans.

"Det er et tilfredsstillende resultat, vi kommer med både på omsætning og indtjening," siger han og fremhæver, at bryggerikoncernen har haft dårligt vejr i august.

Men det var ikke ukendt, da der blev aflagt halvårsregnskab netop i august, der var pyntet med en opjustering, som blev fulgt op med en oppræcisering i tredje kvartal.

"Vi havde en skidt sommer i Nord- og Vesteuropa. Det vidste vi, da vi aflagde halvårsregnskab i august - og alligevel oppræciserer vi nu," siger Henrik Brandt.

Indtjeningen i 2016 ventes nu i den øvre ende af de angivne intervaller:

Intervallet for driftsresultatet (EBITDA) ligger uændret på 1240-1290 mio. kr. og EBIT ventes at ramme mellem 935-985 mio. kr.

Royal Unibrew realiserede i 2015 en omsætning på 6032 mio. kr. samt et driftsresultat (EBITDA) på 1225 mio. kr. EBIT blev 917 mio. kr.

Fremgangen i kvartalet forklarer Henrik Brandt med en stærk kommerciel agenda drevet ikke mindst af innovation, som der er fokuseret specielt på i de seneste 18 måneder.

Topchefen peger også på bryggeriets samarbejde med Pepsico, der nu også omfatter snacks, og på at Unibrew fortsætter fokus på effektiviseringstiltag.

Innovation skal til selv om det ikke direkte gavner bund

Innovation har været på agendaen hos Unibrew i den senere tid, og det vil det fortsat være fremadrettet. Det er blandt andet derfor, der åbnes et nyt mikrobryggeri i Odense til foråret næste år.

Det siger koncernchefen, Henrik Brandt, til Ritzau Finans.

For selv om innovation ikke gør den store forskel direkte på bundlinjen, så er det en nødvendighed.

Topchefen erkender, at der er højere marginal generelt på de nye produkter, men fremhæver, at der er større kompleksitet, da der laves en masse mindre produkter - og det er en af grundene til, at Unibrew bygger et mikrobryggeri i Odense.

"Innovation gør ikke den store forskel for bundlinjen, da nye produkter kun udgør en lille del af totalmarkedet og har højere kompleksitet," siger Henrik Brandt, men i samme åndedrag siger han, at det er vigtigt at være innovativ.

"Jeg tror, det er vigtigt, fordi der er lille gruppe forbrugere, der interesserede i det. Vi bliver også en bedre partner for vores kunder, hvis vi er med i innovation," siger han.

Unibrew har - med topchefens ord - lanceret utroligt meget nyt de sidste 18 måneder, og markedet kommer til at se endnu mere af det.

Henrik Brandt glæder sig over, at rigtig mange forbrugere har taget godt imod Royal Økologisk samt craft øl serierne Schiøtz, Lottrup og Tivoli Beer samt allersenest Odense Mosaic IPA.

Amerikansk samarbejde løfter Royal Unibrew regnskab

Studerende bygger model der kan forudse ølsalg

Unibrew-rival vokser med stor fremgang i Finland

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også