Ny ostefestival har fokus på kreative ostesjæle

En ny københavnsk ostefestival for alle osteelskere slår næste weekend dørene op for første gang.
Foto: Rune Pedersen
Foto: Rune Pedersen

Slow Cheese Copenhagen 2016 hedder den nye ostefestival, som 5. november løber af stablen i den københavnske kødby.

Festivalen er resultatet af et samarbejde mellem Mejeriforeningen og organisationen Slow Food, og den er ifølge folkene bag for alle osteelskere og ostenørder.

"Vi vil gerne invitere alle osteelskere til at komme forbi Kødbyen i København den 5. november til et brag af en ostefestival med ostemagere fra Danmark og fra Skåne. Det bliver en sjælden mulighed for at opleve det spirende vækstlag af gode danske håndværksosterier, som i disse år begynder at få fodfæste i kulturen og på markedet," udtaler Johan Dal, formand for Slow Food København-Nordsjælland.

Tidligere i år afholdt Mejeriforeningen symposiet Ostekultur 2016, og festivalen skal ses som en fortsættelse af "arbejdet med at belyse ostebranchens kreative vækstlag, hvor en væsentlig del af den spændende produktudvikling foregår," som det hedder i meddelelsen.

"Selvom vores 33 medlemmer står for 99 pct. af osteproduktionen herhjemme, er vi meget bevidste om vores medansvar for at udvikle branchen, så der fortsat er nye, spændende oste af allerhøjeste kvalitet til de danske osteelskere. Det glæder mig, at vi har fået mulighed for at være en del af teamet bag Slow Cheese Copenhagen, som er et perfekt forum til at sætte fokus på nogle centrale udfordringer i branchen," udtaler Mejeriforeningens kampagnechef Lars Witt Jensen.

På dagen vil det være muligt at deltage i en lang række debatter, der alle har ostene som omdrejningspunkt, og derudover vil der også være en række ostesmagninger.

Læs mere om programmet her.

Arla klar med stor britisk strategi

En klassisk ostemad er jo fantastisk

Naturligt nyt fokus i Arla-strategi

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også