Hartmann-rival skuffer trods vokseværk i Europa

Den danske æggeproducent Hartmanns konkurrent emballagekoncernen Huhtamäki har fremgang på både omsætning og indtjening.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
AF RITZAU FINANS

Den finske emballagekoncern Huhtamäki, der er konkurrent til danske Brdr. Hartmann, har løftet både omsætning og indtjening i andet kvartal, hvor der har været fremgang i salget af æggebakker i Europa.

Tallene kunne dog ikke leve op til markedets forventninger, og det bliver aktien straffet for.

For hele Huhtamäki-koncernen steg salget med 4 pct. til 719,2 mio. euro, mens driftsoverskuddet før skat og renter steg med 7 pct. til 66,9 mio. euro. Det viser regnskabet, som er offentliggjort onsdag morgen.

Det var dog samtidig sløjere end ventet blandt analytikerne, der ifølge estimater indsamlet af SME Direkt havde sigtet efter et salg på 746 mio. euro og et driftsresultat på 73,8 mio. euro.

Og det er nok til at sende Huhtamäki-aktien ned med 9,3 pct. til 36,64 euro på børsen i Helsinki onsdag eftermiddag.

Vækst drevet af øget kapacitet

I selskabets forretningsdivision "Molded Fiber", som direkte konkurrerer med Brødrene Hartmann, steg salget med 6 pct. i kvartalet til 67,1 mio. euro, hvor fremgangen er drevet af øget kapacitet i Storbritannien, Rusland og Tjekkiet samt god udvikling i Europa generelt. Markedet beskrives fortsat som konkurrencepræget.

Omvendt har der været negative takter i Sydamerika, hvor salget er faldet i tredje kvartal.

Hartmann offentliggør sit regnskab for tredje kvartal 9. november.

/ritzau/FINANS

Overskuddet i emballagekoncern næsten femdoblet 

Æggebakke-direktør er tilfreds med resultat på 43 millioner 

Hartmann-rival vokser i Europa og USA 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også