"Danskernes fødevarevalg sender et klart signal"

Salget af økologiske varer gik strålende i første halvår af 2016 og steg med 17,8 pct. Ifølge Økologisk Landsforening viser det klart, at forbrugerne ønsker at tage ansvar for miljøet.
Foto: Toke Hage
Foto: Toke Hage

Økologi er nu blevet så udbredt blandt danskerne, at det er blevet et konkurrenceparameter for supermarkederne og discountbutikkerne.

Sådan lød meldingen fra analysehuset Nielsen, da de onsdag kom frem med en ny undersøgelse, der viser, at det økologiske salg i første halvår af 2016 er steget med 17,8 pct. i forhold til samme periode sidste år.

Nielsen-undersøgelse: Det økologiske salg buldrer frem 

Ifølge formand for Økologisk Landsforening, Per Kølster, sender danskernes fødevarevalg et klart signal om, at de ønsker at tage ansvar for både dyr og miljø.

"Dagligvarehandlen har gjort det både lettere og mere interessant for danskerne at vælge økologi, når de handler - med et bredere udvalg af øko-varer og lavere priser. Og landbruget bakker op. Rekordmange landmænd tager i øjeblikket springet og lægger om til økologi," siger Per Kølster i en pressemeddelse.

Basisforbruget er udvidet

I Føtex er det økologiske salg gået frem over hele landet.

"Det er især salget af økologisk frugt og grønt, brød, kager og drikkevarer, der stiger. Derudover kan vi se, at vi har stor vækst i børnefamilier, som også køber ekstra meget økologi," oplyser direktør Thor Jørgensen i meddelelsen.

Modtag FødevareWatchs abonnement gratis – hver dag!

Tilsvarende melding kommer fra ansvarlighedschef i Coop, Thomas Roland, der ser fremgang i økologien i detailkædens butikker.

"Det er et udtryk for, at mange af de danskere, der længe har haft et økologisk basisforbrug, nu udvider deres forbrug til nye typer af øko-varer. Den udvikling slår især igennem i landområderne, hvor udvalget af økologiske varer er blevet væsentligt bedre de senere år," siger han.

Ifølge Thomas Roland har alle Coops butikskæder et stigende øko-salg, men de største vækstrater bliver trukket af Fakta og Dagli'Brugsen, der ligger uden for de store byer. Han er heller ikke i tvivl om, at salget af økologiske varer vil fortsætte den positive fremgang gennem efteråret.

Dét skal ske i Føtex Food resten af året

To økodage har løftet omsætningen i Føtex Food – alle dagene

Friland: Vi har ikke nok øko-svin til at mætte markedet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også