Nyt studie vil afsløre, om din bøf virkelig stammer fra en ko

Et nyt studie baner vejen for kortlægning af fødevarers DNA. Det vil på sigt kunne bruges til at afsløre fødevarefusk i ind- og udland, mener DTU Fødevareinstituttet.
Foto: PR
Foto: PR

De seneste års gentagne fødevareskandaler har øget opmærksomheden på, om de fødevarer, man køber, virkelig indeholder ingredienserne, som varedeklarationen påstår.

Det har været med til at få en studerende på DTU Fødevareinstituttet til at undersøge, om forskerne kan bruge en særlig metode - helgenomsekventering - til at kortlægge en fødevares DNA. Overordnet set betyder det, at alle de animalske og vegetabilske komponenter i et givent produkt bliver identificeret. Det skriver DTU.

I studiet er 22 burgere fra forskellige dele af verden blevet undersøgt, og ifølge DTU har det afsløret stort potentiale for den såkaldte helgenomsekventering, idet næsten alle centrale bestanddele af burgeren er identificeret korrekt. 

Selvom det betyder, at undersøgelsesmetoden har bevist sig at på sigt kunne være et nyttig værktøj i overvågning af fødevaresvindel og -forurening, så er teknikken dyr. Derfor vil det nok ikke blive udbredt i den nærmeste fremtid, skriver DTU. Efterhånden som teknologien bliver billigere at bruge, forventer man, at det vil blive et almindeligt værktøj til fødevarekontrol.

Dertil kommer, at ikke alle komponenter i burgerne i studiet blev identificeret automatisk og korrekt. Eksempelvis viste analysen fejlagtigt, at 3-5 pct. af DNA'et fra hver burger-prøve stammede fra en aberace, mens kødet i virkeligheden ved nærmere analyse stammede fra kvæg. Derfor er der stadig behov specialistviden til analyserne samt at fortsætte med at forbedre teknologien, skriver DTU.

Fusk: Grisekød dyppet i kemikalier giver røde bøffer

Stor test afslører massiv madsvindel i Europa 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også