Rene produkter skal give Arlas ingrediensforretning momentum

I et tæt samarbejde med foodservice-sektoren vil Arla Ingredients erobre markedsandele med en række nye produkter.
Foto: Arla Foods Ingredients
Foto: Arla Foods Ingredients

Arla Foods Ingredients er klar med en ny serie af mejeribaserede løsninger til foodservicesektoren uden kunstige ingredienser og kemikalier.

Det meddeler selskabet i en pressemeddelelse.

Formålet med de færdiglavede ingredienser er at gøre det nemt for fødevarevirksomheder at udvikle og levere foodserviceprodukter, der er naturlige, sunde, praktiske og stabile. Punkter, som Arla anser for centrale prioriteter for restaurant og cateringvirksomheder.

Ifølge fremskrivninger, som Arla refererer til, forventes det globale foodservicesalg at stige med 17 pct. mellem 2015 og 2020, og det er i det lys, at Arla Ingredients nye satsning skal ses. Arla Foods Ingredients nye sortiment til foodservice-sektoren skal sælges ved at sikre let håndtering, stabilitet, forbedret tekstur og stor smag.

De fire nye produkter er topping til kager, madlavningsfløde og to slags flødeoste.

En verden af nye muligheder

De nye produkter er produceret med proteiner fra mejeriprodukter, og ifølge Arla betyder det et markant højere indhold af protein og betydeligt lavere indhold af fedt, kalorier og kulhydrater end tilsvarende produkter.

Torben Jensen, Kategorimanager hos Arla Foods Ingredients, siger om de nye produkter:

"Disse løsninger vil gøre det muligt for vores kunder at udvide deres produktsortiment og drage fordel af de store muligheder, der er i Foodservice-branchen. Vores nye koncepter er sunde, praktiske. De kan brugt, som de er, eller skræddersyet til at opfylde specifikke krav, og det frigør en verden af nye muligheder."

Arla Foods Ingredients har kaldt den nye portefølge 'Goodness af Dairy'.

Arla vil fordoble omsætning på ingredienser

Mælkeproducent skaber Danmarks første øko-ø

Arla vil fordoble økologien globalt frem mod 2020

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også