Risiko for glasskår får Kohberg til at tilbagekalde Netto-brød

Gamle Mølle Hvede Toast og Gamle Mølle Club Sandwich købt i Netto-butikker på Sjælland skal kasseres.
Foto: RUNE PEDERSEN/POLFOTO/ARKIV
Foto: RUNE PEDERSEN/POLFOTO/ARKIV
AF RITZAU

Hvis man har købt Gamle Mølle Hvede Toast eller Gamle Mølle Club Sandwich i sjællandske Netto-butikker, skal man straks sørge for at smide det ud eller aflevere det tilbage til butikken.

Kohberg Bakery Group A/S tilbagekalder nemlig de to typer brød, da der er risiko for glasskår i brødene.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Få adgang til alle FødevareWatch-nyheder – HER!

Glasskårene kan være faldet ned på brødene, efter at en lyskilde i produktionen er gået i stykker. Og da glasskår kan give skader i mundhule, svælg og tarmsystem, er det vigtigt at komme af med brødet.

Brødet Gamle Mølle Hvede Toast har en nettovægt på 600 gram med produktionsdatoen 25. juli og bedst før datoen 3. august.

Brødet Gamle Mølle Club Sandwich har en nettovægt på 800 gram med produktionsdatoen 25. juli og bedst før datoen 2. august.

Roskilde Festival serverer hestekød – helt med vilje

Danish Crown beholder toast-produktion i Danmark

Fransk brødkoncern vil runde en milliard euro

Lovmæssig forvirring om Ølandshvedebollen

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også