Hvis din tur til bageren i morges endte ud i en Ølandshvedebolle, eller hjemmekøkkenet er pudret til med mel som Dallan, Svedjerug eller Ølandshveden, er du ikke alene. Der er momentum for nichefødevarer, og mel med navne vi aldrig har hørt om før, er ikke en undtagelse.

Men før at frøene kan sås, at marken bliver mejet og melet kan hæve, skal landmanden have fingrene i de særlige sorte. Og det foregår formentlig ikke på lovlig vis, fortæller Anders Borgen, ph.d. i landbrug og manden bag rådgivningsfirmaet Agrologica til foodculture.dk:

"Forbrugeren gør ikke noget ulovligt, og landmanden må gerne dyrke det, men han er ikke kommet til sin såsæd på lovlig vis, man kan ikke få det i hænderne uden, at der på et eller andet tidspunkt er sket noget ulovligt. Det er en uheldig konsekvens af frølovgivningen," siger han.

EU's sortsliste tillader ikke ølandshvede

 I Danmark er det ikke lovligt at sælge korn af sorter, som ikke er noteret på en af medlemslandenes sortsliste eller EU's sortsliste. Ifølge Kirstine Riskær, der er enhedschef i Center for Planter og Landbrugslov i NaturErhversstyrelsen, har vi sortslister for at sikre kvaliteten og ensartethed i det korn, vi dyrker.

"Det har været et spørgsmål om fødevareforsyningssikkerhed. Sortslisterne skal sikre, at det sæd, der bliver handlet med er underlagt en vis standard. En årsag til, at sorter som Ølandshveden ikke befinder sig på EU's liste over godkendte sorter er at den aldrig er blevet anmeldt af nogen. Det kan skyldes, at sorten ikke er så stabil som mange andre konventionelle sorter, vi kender," forklarer hun til foodculture.dk.

Sortslister skal sikre fortsat forædling af korn

For at komme på den almindelige liste skal sorten gennemgå en 2-årig afprøvning, der sikrer ensartethed, stabilitet og selvstændighed. Det koster ca. 70.000 kroner for en sådan afprøvning.

"Når sorter er på sortslisten og plantenyhedsbeskyttet, skal landmanden betale en forædlingsafgift til den, der har anmeldt sorten, og på den måde sikrer man at få sin investering i forædlingsarbejdet dækket. Det giver incitament og mulighed for at udvikle nye og bedre sorter af sædekorn. Lidt ligesom en pille fra Novo Nordisk," siger Kristine Riskær og tilføjer, at forædlingen er vigtig for, at man sikrer en videreudvikling på forskellige korntyper.

Det er blandt andet relevant for at optimere kornets resistens overfor nye typer af sygdomme, og for at tilpasse kornet til de konstante klimaforandringer, fortæller hun.

Myndighederne har indtil videre set igennem fingre med frøbytte

Jørgen Bonde driver virksomheden Skærtoft Mølle, som blandt andet producerer Ølandshvedemel, som vi kan købe i butikkerne. Han fortæller, at myndighederne indtil videre har set igennem fingrene med, at en række landmænd dyrker korn, som de har fået fra naboer eller venner:

"Landsorterne kan man kun få via en genbank, og der får man ca. 100 gram, men det er slet ikke nok til de 1000 tons, som det efter min erfaring skal til for at markedsføre sig. Det ville tage to generationer at udvikle det. Så såsæden byttes mellem landmændene, og det er ikke ualmindeligt, at man gør det," siger han.

Vi skal avle efter andet end udbytte

Både forbrugere, madprofessionelle og landmænd vil dog gerne have muligheden for at kunne bruge og udvikle på de mindre sorter, eller landsorter som det kaldes. Jørgen Bonde er ikke modstander af, at myndighederne fortsætter arbejdet med at forædle og udvikle på standardiserede, kommercielle sorter, men det kan ikke stå alene.

"Det udmærkede avlsarbejde, der foregår, sker med henblik på få sorter, der giver et stort udbytte, er resistente overfor svampe og dets lige. Problemet er, at man ikke avler efter smag og sundhed. Men nu er vi en situation, hvor forbrugeren gerne vil betale for en større gastronomisk oplevelse," siger han.

Jørgen Bonde ærgrer sig over, at landmanden skal begå en ulovlig handling, men han mener også, at der er et andet incitament for, at reglerne skal ændres. Han vil gerne kunne gøre det mere synligt, hvor kornet kommer fra, så han og andre landmænd kan sikre sporbarhed og transparens på deres produkter, men det kan de ikke skilte med, som det er nu.

Anders Borgen påpeger, at det er vigtigt at lovgivningen bliver lempet, så også landsorterne kan forædles.

"Det er hæmmende for udviklingen, at ting skal leve i femten år ulovligt uden at blive godkendt. Der er selvsagt ikke så mange, der har lyst til at arbejde med og udvikle på de ældre sorter, når det er ulovligt," siger Anders Borgen.

Eksperter vil eftergive for efterspørgsel på smag

Hos NaturErhversstyrelsen ser Kristine Riskær blandt andet mulighed for at registrere sorter som ølandshveden på en såkaldt bevaringssortsliste, der er en del af den danske sortsliste, så man kan lovliggøre arbejdet med de særlige sorter.

"Bevaringssortslisten er en national liste, og her er rammerne lidt mere elastiske. Populationerne og sorter på denne liste er som en slags open source, så alle må bruge dem uden at betale forædlingsafgift og udvikle videre på de forskellige typer af populationer, og det er lovligt at handle med sædekorn af sorter på bevaringssortslisten. NaturErhvervstyrelsen skal dog orienteres om hvor meget, der bringes i handlen som såsæd, da der er en mængdebegrænsning," siger hun.

Bevaringsliste ikke rigtig men bedre

Anders Borgen ser også bevaringssortslisten som en mulighed for at lovliggøre Ølandshveden, men han understreger, at også det vil være et krumspring. Ølandshveden er nemlig ikke af særligt gammel og dermed bevaringsværdig karakter. Den er relativt ny og ligesom mange andre landsorter, har de ikke deres oprindelse i Danmark.

"En måde at gøre det på kunne være at tillade landmænd at udveksle frø direkte med hinanden, så registrering først blev nødvendigt, når omfanget bliver så stort, at der skal et frøfirma ind over. En anden mulighed kunne være at tillade handel af frø i lukkede cirkler, eksempelvis indenfor en forening, eller at eksempelvis en mølle havde lov at levere såsæd af specielle sorter til de avlere, der producerede korn tilbage møllen på kontrakt."

 Ifølge Kristine Riskær er der behov for at se på ønskerne til nuværende lovgivning:

"Der er et clash mellem ønsker og regler, og vi skal søge at lande en løsning, så der bliver råderum for alle parter. Tiden er mere moden nu, end den har været før. Vi har en helt anden interesse omkring vores mad, og ikke mindst vores nordiske mad. Men også historier omkring vores måltider er mere interessante end tidligere," siger hun.

I øjeblikket er EU's frølovgivning op til revision, og der foregår sideløbende forhandlinger med NaturErhverstyrelsen.

"Vi vil gøre det ordentligt med den nye forordning. Den nuværende hviler på nogle gamle direktiver og lovmateriale, der ikke er tidssvarende. Verden og virksomhederne har flytte sig og nogle gange i hver sin retning. Vi er ved at identificere spillerummet for en ny forordning, så vi kan målrette regler i forhold til, om det er en stor virksomhed, en mindre virksomhed eller Fru Jensen, det drejer sig om," siger hun.

 I mellemtiden krydser Jørgen Bonde fingre for, at det bliver lettere at sælge Ølandshvede:

"Der er en stærkt stigende interesse for landsorterne, og jeg vil gerne være en attraktiv samarbejdspartner for mine kunder, ved at kunne levere de produkter de søger. Der er en reel efterspørgsel på de dyrere sorter af mel, så der er et klart kommercielt motiv i det."

Forskere: Verden løber tør for fødevareafgrøder

Varmt vejr truer produktionen af hvede

Borgerlige klar til ny miljøregulering af landbruget