FødevareWatch

Forskere: Verden løber tør for fødevareafgrøder

Verden er for alvor ved at løbe tør for en lang række naturressourcer, hvoraf en stor del er essentielle fødevareafgrøder.

Foto: POLFOTO

En lang række helt essentielle naturressourcer er godt på vej til at blive en mangelvare, og blandt dem er en del vigtige fødevareafgrøder.

Det skriver et internationalt forskerhold i en artikel i tidsskriftet Ecology and Society ifølge fødevaremediet Food Navigator.

Forskerne har undersøgt historiske produktionsdata for 27 forskellige såkaldte vedvarende og ikke-vedvarende ressourcer, der er essentielle for mennesker og vores daglige behov, herunder majs, ris, hvede, fisk, kød, mælk og æg.

Konklusionen var klar: vedvarende ressourcer er langsomt ved at blive en mangelvare, og 21 af ressourcerne har allerede oplevet et såkaldt peak-rate year – altså et år, hvor produktionen ifølge beregninger har toppet.

Produktionen af 18 af de 20 vedvarende ressourcer, man kiggede på i studiet, har nu toppet, og i alt har 21 af de 27 ressourcer i studiet nået sit højeste punkt. For hele 16 af ressourcerne er det sket mellem 1988 og 2010.

Substitution er ikke muligt

Og problemet er til at tage og føle på. Traditionelt har det nemlig været muligt at skifte fra én afgrøde til en anden for at løse kortsigtede problemer med produktionen. Men de dage er muligvis talte, mener forskerne.

”Folk snakker ofte om substitution. Hvis vi løber tør for en ressource, så skifter vi bare over til en anden. Men hvis adskillige ressourcer er ved at løbe tør, så har vi et problem,” udtaler Professor Jianguo Liu, der var medforfatter på den videnskabelige artikel, ifølge Food Navigator.

Forskerne har brugt computermodeller til at behandle data fra FN og Verdensbanken til at nå frem til sine resultater, som bl.a. viser, at produktionen af fisk toppede i 1988, produktionen af æg toppede i 1993, produktionen af mælk toppede i 2004 og produktionen af sojabønner toppede i 2009.

Danmark har det højeste madspild i Norden

Folkekirkens Nødhjælp åbner butik med kasseret mad

Professor: Økologi er vejen til elendighed

Proteinbar af insektmos med stort potentiale

Danskere: Supermarkeder skal give overskudsmad til hjemløse

Mere fra FødevareWatch

Daloon klar til langt sejt træk på indtjeningen

Der er for første gang i flere år overskud i forårsrulleselskabet. Nu skal der fokus på at skabe mere værdi og erobre marked indenfor blandt andet foodservice, lyder meldingen fra Daloon-direktør.

Palsgaard får lov til at fyre med LPG

En række virksomheder har ansøgt Miljøstyrelsen om lov til at bruge andre energiformer i deres produktion. Styrelsen har nikket til ingrediensvirksomhedens Palsgaards ansøgning.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

FødevareWatch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Watch job

Se flere jobs

Se flere jobs

Seneste nyt fra Watch Medier