Cofoco-stifter investerer i fodboldklub

Den københavnske madiværksætter Torben Klitbo, der røg ud af Cofoco-kæden i april, har nu investeret i en dansk fodboldklub. Hans første handling var at fyre pølsemanden.
Foto: Linda Johansen
Foto: Linda Johansen

Stifteren af den københavnske restaurantkæde Cofoco, Torben Klitbo, har nu valgt at smide penge ind i den danske fodboldklub Fremad Amager. Det skriver Berlingske Business.

Torben Klitbo forlod tilbage i april Cofoco-kæden efter uenigheder med den nu tidligere makker Christian Lytje, men Torben Klitbo er dog stadig medejer af storkøkkenet Copenhagen Airport Solutions (CAS), der blandt andet leverer convenienceløsninger til 7Eleven.

 Stifter forlader kendt københavnsk restaurantkæde 

Beløbet for at blive medejer af Fremad Amager er ukendt, men ifølge Berlingske Business har Torben Klitbo købt omkring 10 pct. af aktierne i det selskab, der er bag fodboldklubben.

Det er dog ikke planen, at CAS skal indgå i et samarbejde med Fremad Amager, men nye madvinde blæser der dog alligevel over stadion, efter Torben Klitbo er trådt til.

"Jeg fyrede pølsemanden ude på stadion. Han tjente gode penge på det, men vi vil selv stå for det for at få forretningen til at løbe bedre rundt. Vi kommer også til at uddanne folk i at skænke fadøl hurtigere, så der ikke er 20 minutters ventetid på at få en fadøl som i dag. Det er helt ned på de små detaljer, så vi tjener flere penge på pølsen og på fadøllen og har bedre styr på entre-indtægterne, og folk ikke hopper ind over hegnet," siger Torben Klitbo til Berlingske Business.

Han tilføjer, at man nok ikke vil fjerne stadionplatten lige med det samme, men at der højst sandsynligt kommer til at ske en udvikling på madfronten.

Fremad Amager spiller i øvrigt mod Nykøbing FC, hvor Claus Meyer er medejer, på hjemmebane til oktober.

 Madimperiet Cofoco skovler flere penge ind

 Direktør forlader Løgismose og Meyer 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter