Chr. Hansen-konkurrent i stort amerikansk opkøb

En svensk konkurrent styrker sig i kampen om sunde bakterier, som er blevet en hurtigt voksende trend.
Foto: AP/Rowett Research Institute
Foto: AP/Rowett Research Institute

Det svenske biotekselskab Probi, der på nogle områder af deres forretning kæmper om markedsandele med danske Chr. Hansen, har været på opkøb i USA.

Her har Probi købt en af verdens førende producenter af probiotiske bakterier, der har en dokumenteret sundhedsfremmende effekt. Prisen lyder på 105 mio. dollars, hvilket svarer til cirka 686 mio. kr.

Det skriver det svenske medie Dagens Industri.

Det nordamerikanske marked er ifølge Dagens Industri det største og hurtigste voksende marked i verden for probiotiske tilskud.

"Jeg er utrolig tilfreds med dette transformerende opkøb. Nutraceutix og Probi passer perfekt sammen. Selskaberne har komplementære forretningsmodeller og har få fælles kunder og deler stærke iværksætter-værdier. Købet skaber en stærk platform for fortsat vækst i USA og på det globale marked, "siger Probis direktør Peter Nählstedt i en erklæring ifølge Dagens Industri.

Tidligere har FødevareWatch skrevet, at også Chr. Hansen har øjnene rettet mod probiotika. I begyndelsen af 2016 meddelte det danske C20-selskab, at den havde opkøbt amerikanske Nutrition Physiology Company for ca. 1,3 mia. kr.

En rapport udarbejdet af analysefirmaet Grand View Research blev i februar 2016 lagt frem. I rapporten bliver det anslået, at globale marked for probiotika vil have en årlig vækstrate (CAGR) på 7,3 pct. fra 2014 til 2020. Man forventer på den baggrund, at markedet i 2022 vil have en værdi på 52,34 mia. dollars eller mere end 352 mia. kr.

Sunde tarmbakterier i fødevarer vinder frem

Chr. Hansens opkøb ser "rigtig stærk ud"

Chr. Hansen venter to kinesiske storkunder i top fem i år

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter