Haribo kan ikke lokke højtuddannede til Faxe

Slikvirksomheden splitter virksomheden op og flytter flere afdelinger og cirka 30 mand fra Faxe til Vallensbæk, fordi de ikke kan finde kvalificeret arbejdskraft i det sydsjællandske.
Omtrent 30 medarbejdere i Haribo skal rykkes til den københavnske forstadskommune Vallensbæk. | Foto: POLFOTO
Omtrent 30 medarbejdere i Haribo skal rykkes til den københavnske forstadskommune Vallensbæk. | Foto: POLFOTO
AF THOMAS MØRCH & JØRGEN RUDBECK

Det kniber med at tiltrække kompetent arbejdskraft til Haribo Lakrids kontorer i Faxe. Derfor flytter virksomheden omkring 30 stillinger til den københavnske forstad Vallensbæk.

Det skriver TV2 Øst.

De 30 stillinger, der nu flyttes til den københavnske forstadskommune Vallensbæk, er i afdelingerne salg, marketing og IT.

Det ærgrer direktør i Haribo Lakrids, Klaus Christensen, der undrer sig over københavnernes modvilje mod at arbejde i Sydsjælland.

"Der er en mental barriere for at tage arbejde her. Vi har mange spændende arbejdspladser her på egnen, så barrieren må være mental. Der er 70 kilometer fra Faxe til København, og den distance tager beboerne i Syd- og Vestsjælland gerne. Til gengæld er københavnerne ikke til at trække ned til os. Her føles de 70 km som 700 km," siger Klaus Christensen, der også er formand i DI Sydsjælland, til TV2 Øst.

Karen Volf bliver på egnen

50 kilometer syd for Faxe har den norskejede kageproducent Bisca tidligere investeret stort i at holde arbejdspladserne i det nærområde, hvor de historisk har haft hjemme i mange år.

Tilbage i 2014 besluttede Bisca at satse på Danmark som produktionsland - trods de markant højere lønninger herhjemme end i de såkaldte lavtlønslande.

"Vi har i starten af august købt cirka halvdelen af vores produktionskapacitet i form af bygninger i Stege, bygninger, som vi tidligere har lejet. Årsagen er, at vi tror på, at forretningen vil vokse i fremtiden," sagde daværende direktør Mikkel Lohmann Davidsen til FødevareWatch i efteråret 2014.

Haribo taber strid om vingummibamser

Haribo øger sit danske sliksalg

Fødevarevirksomheder ligger i top på listen over arbejdsulykker 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter