Medier: Milliardaftale på vej i den britiske kødindustri

Ifølge en række britiske medier er en stor, nordirsk kødproducent, som Danish Crown for nylig blev meldt interesseret i at købe, på vej til at slå sig sammen med en anden britisk aktør i en milliardhandel.
Foto: Scott Applewhite/AP Photo/Polfoto
Foto: Scott Applewhite/AP Photo/Polfoto

Den store nordirske kødkoncern Dunbia annoncerede sent sidste år, at man ville gå i gang med at undersøge mulighederne for at lade sig opkøbe for at sætte yderligere fart under væksten. Og noget kunne tyde på, at der snart er en afklaring på vej.

Flere britiske medier har i de seneste dage således rapporteret, at Dunbia er på nippet til at skrive under på en fusionsaftale med det engelske fødevareselskab '2 Sisters', der er blandt de største fødevareaktører i Storbritannien.

En kilde siger til det britiske detailmedie The Grocer, som var de første med historien, at de to selskaber fører eksklusive samtaler om at sammenlægge sine respektive afdelinger for produktion af rødt kød, og at en handel er nært forestående.

The Grocer mener at vide, at en handel kan løbe op i en værdi på hele 1,3 mia. pund, svarende til mere end 12 mia. kr. ved nuværende valutakurser.

Med en handel ville der blive lagt låg på flere måneders spekulation om, hvad der skal ske med Dunbia på ejerfronten. For nylig kunne den store britiske avis The Sunday Times berette, at aktører som Cranswick og Danish Crown var inde i billedet.

Den interesse ville den danske koncern dog hverken be- eller afkræfte over for FødevareWatch.

”Vi bliver 20-30 gange hvert år sat over for et rygte om, at vi vil købe noget, men set i forhold til hvor meget vi faktisk køber årligt, så er det helt ved siden af. Og skulle vi ville købe noget, så går vi ikke igennem pressen med sådan en udmelding,” lød det fra pressechef Jens Hansen.

Medie: Danish Crown kigger på nordirsk opkøb

Dansk bacon var afgørende for Tican-opkøb

Tönnies opretter nyt fransk svinekødsselskab

Avis: Britisk leverandørpres er en "langsigtet trend"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter