Global regning til fødevareimport falder til femårigt lavpunkt

Overproduktion af en lang række råvarer og faldende oliepriser betyder, at det beløb, som verden samlet set har brugt på import af fødevarer i 2015, lander 20 pct. lavere end sidste år og nu ligger på det laveste niveau i fem år.
Foto: Hapag-Lloyd
Foto: Hapag-Lloyd

Skåret over en kam har verdens lande i 2015 brugt færre penge på import af fødevarer, end det har været tilfældet i de fire år forinden.

Det skriver Bloomberg.

Ifølge FN’s fødevare- og landbrugsorganisation (FAO) vil den globale regning til import af fødevarer lande på 1.076 mia. dollars – eller omkring 7.275 mia. kr. – i 2015.

Det er ifølge Bloomberg det laveste niveau siden 2010 og samtidig første gang siden 2009, at man ser et fald i forhold til året før. Ser man i forhold til året før er den samlede regning i 2015 faldet med omkring 20 pct., da den i 2014 lå på 1.345 mia. dollars.

Den store nedgang skyldes i høj grad en overproduktion af en lang række råvarer som korn og sukker, mens også lavere priser på landbrugsdyr. Herudover har den styrtdykkende oliepris været med til at nedbringe fragtomkostninger betydeligt, hvilket også har gjort import af fødevarer langt billigere, end det har været i de seneste år.

”Priserne på korn og landbrugsdyr, både i forhold til en nedgang i priserne og et fald i handelsvolumer, er endnu engang skyld i de lavere omkostninger til import af fødevarer. Fragtomkostningerne er også styrtdykket, hvilket gør det billigere at importere per enhed,” siger økonomen Adam Prakash fra FAO ifølge Bloomberg.

Ifølge nyhedsbureauet er det såkaldte Baltic Dry Index, der giver et billede af prisen på søfragt via de store handelsruter, faldet til et lavpunkt i februar, mens prisen på landbrugsråvarer samlet set lå på det laveste niveau siden 2006 ved udgangen af 2015.

Verden kan spare en billion på fødevareimport i år

Fødevarepriser i historisk fald

DI: Kina-krise vil ikke ramme dansk fødevareeksport

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også

Coop frasælger en række butikker og rydder op i organisationen med en bl.a. fyringer af administrative medarbejdere. | Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Coop sælger 35 og lukker 19 butikker

For abonnenter