Verden kan spare en billion på fødevareimport i år

Verdens lande kan se frem til at spare, hvad der svarer til godt 1.000 mia. kr., på regningen til import af fødevarer i løbet af i år, estimerer FN’s fødevare- og landbrugsorganisation. Det skyldes primært lavere råvarepriser og fragtomkostninger.
Foto: Thomas Borberg/Polfoto/Arkiv
Foto: Thomas Borberg/Polfoto/Arkiv

Et enormt udbud af en lang række råvarer samt lavere fragtomkostninger betyder, at verdens lande kan spare adskillige milliarder på deres import af fødevarer i år, og faktisk vil verden samlet set betale mindre end på noget tidspunkt de seneste fem år.

Det skriver Bloomberg med henvisning til estimater fra FN.

Fødevarepriserne er raslet ned igennem det seneste år på baggrund af et opskruet udbud af råvarer som hvede, sukker og mejeriprodukter, skriver FN’s fødevare- og landbrugsorganisation ifølge nyhedsbureauet i en rapport, der blev offentliggjort i sidste uge.

Det betyder, at regningen til verdens samlede fødevareimport højst sandsynligt vil falde med 153 mia. dollars eller godt 1.000 mia. kr. til samlet 1.130 mia. dollars, estimeres det i rapporten. Det svarer til et fald på 12 pct. i forhold til sidste år.

Det er umiddelbart en god nyhed for fattigere lande, hvor man kan se frem til at få billigere fødevarer fra verdensmarkedet, men for en del af landene modvirkes effekten af, at deres lokale valutaer er faldet markant i værdi sammenlignet med dollaren.

Blandt de fødevarer, der forventes at falde mest i pris i løbet af i år, finder man kornbaserede produkter og frugt og grøntsager.

De store besparelser på fødevarer på grund af faldende råvarepriser er dog ikke noget, der kan mærkes blandt danske forbrugere, hvor det danske forbrugerprisindeks for fødevarer har været svagt stigende det seneste år - fra indeks 133,3 til indeks 135.

Prisfaldet, der aldrig slog igennem

Fødevarepriser dykker - bare ikke i Danmark

Ny nedtur: Fødevarepriserne dykker fortsat

Mælkepriserne dykker fortsat

Sukkerpriserne fortsat tynget af store lagre

Bomstærk dollar kan trække landbruget ud af krisen

Fødevarevirksomheder ser sort på fremtiden

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu